Koens og aeresrelateret forfoelgelse Aegteskabelige forhold
Nævnet stadfæstede i august 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Marokko. Indrejst i 2019. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim af trosretning fra Tetouan, Marokko. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Marokko frygter at blive slået ihjel af sine brødre og sin ægtefælle. Ansøgeren har til støtte herfor henvist til, at hun og hendes ægtefælle, som hun var blevet gift med i 2016, i 2019 rejste på ferie til Marokko. Under ferien, hvor de boede hos ansøgerens svigermor, havde hun og ægtefællen mange konflikter. På et tidspunkt meddelte hendes ægtefælle, at han ville aflevere hende hos hendes familie med henblik på at afslutte forholdet. I hendes families hjem, hvor hendes to brødre [A] og [B] og hendes mor var til stede, meddelte ægtefællen, at forholdet var slut. [A] blev meget vred, fordi familiens ære herved var krænket. Han sagde, at ansøgeren skulle dræbes. Hun blev herefter låst inde, hvorefter familien forlod hjemmet. Inden familien vendte tilbage lykkedes det imidlertid ansøgeren at flygte via en balkon til gaden, efter at hun havde fundet penge i huset til en taxa. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Nævnet har herved navnlig lagt vægt på, at ansøgeren under asylsagens behandling har forklaret divergerende på en lang række centrale punkter, herunder om hvorvidt det var hende eller ægtefællen, der udtrykte ønsket om skilsmisse over for hendes brødre, hvem der erklærede ønsket om at dræbe hende, hvordan hun var låst inde i familiens bolig, og hvornår hun stjal penge fra sin familie. Nævnet bemærker endvidere, at ansøgeren for Flygtningenævnet findes at have svaret afglidende, undvigende og upræcist på en sådan måde, at det beskrevne ikke virker selvoplevet. Herudover finder nævnet det helt usandsynligt, at ansøgerens familie, der kendte boligen og dennes indretning, låste ansøgeren inde på en sådan måde, at hun uden problemer kunne forlade stedet. Flygtningenævnet finder derfor, at betingelserne opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, ikke er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Maro/2020/6/EHD
