Nævnet stadfæstede i juli 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Marokko. Indrejst i 2019. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og oprindeligt muslim fra Casablanca, Marokko. Ansøgeren er senere konverteret til mormonismen. Ansøgeren har under mødet i Flygtningenævnet oplyst, at han er agnostiker. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Marokko frygter at blive slået ihjel af sin far, fordi ansøgeren ikke bekender sig til islam. Ansøgeren frygter endvidere det marokkanske lokalsamfund som følge af sin religiøse overbevisning. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at ansøgerens far har udsat ham for fysiske overgreb siden han var 9 til 10 år gammel og frem til ansøgerens udrejse af Marokko [en dato i sommeren] 2019, fordi ansøgeren ikke ønskede at praktisere islam. Ansøgerens far og ansøgerens fars ægtefælle har gentagne gange smidt ansøgeren ud af bopælen. Ansøgeren begyndte at interessere sig for kristendommen et år inden sin udrejse af Marokko i [sommeren] 2019, da en person ved navn [C] introducerede ansøgeren til kristendommen. Under opholdet i Danmark fortalte ansøgeren sin far, at han ikke troede på islam, og at han opholdt sig i Danmark hos sin mor, hvortil ansøgerens far svarede, at han ville slå ansøgeren ihjel, hvis ansøgeren vendte tilbage til Marokko. Ansøgeren har ikke fortalt sin far om sin interesse for kristendommen. Ansøgeren begyndte som 18-årig at interessere sig for agnosticisme, hvilket han altid har holdt skjult i Marokko. Ansøgeren har under sit ophold i Danmark begyndt at gå i den mormonske kirke i [en by i Danmark]. Ansøgeren frygter endvidere den marokkanske lokalbefolkning, fordi Marokko er et muslimsk land. Ansøgeren risikerer at blive anholdt, fængslet eller slået såfremt det bliver kendt i Marokko, at han ikke bekender sig til islam. Ansøgeren har forklaret, at han nu ikke længere er kristen men igen er agnostiker. Ansøgeren, der nu er 25 år, har uden problemer med myndighederne og befolkningen i øvrigt levet 24 år i Marokko uden at have haft problemer som følge af, at han ikke praktiserede islam og allerede, mens han boede i Marokko, var agnostiker. Hertil kommer, at det i Marokko ikke ved lov er forbudt at konvertere for eksempel fra islam til kristendommen, og der dermed ikke er retlige konsekvenser forbundet med ikke at praktisere islam. Ansøgeren har næsten færdiggjort en universitetsuddannelse, er voksen, har i en periode haft et job og har været i stand til at søge visum og planlægge sin rejse til Danmark. Det forekommer derfor særdeles usandsynligt, at ansøgeren ikke skulle være i stand til at fraflytte faderens hjem, men forblev boende hos sin angiveligt voldelige fader frem til sin udrejse som 24-årig. Flygtningenævnet kan derfor ikke lægge ansøgerens forklaring om konflikten med faderen til grund. Det forhold, at ansøgeren ikke havde penge til at finde egen bolig, er socioøkonomiske forhold, der ikke er omfattet af udlændingelovens § 7. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Marokko vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Maro/2020/2/MLVT.
