keny20203

Nævnet stadfæstede i november 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt et barn fra Kenya. Indrejst i 2018. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk luhya og kristen af trosretning (tilhænger af pinsebevægelsen). Ansøgeren er født i [by], Vihiga, Kenya, og har opholdt sig i Nairobi, Kenya, i en længere årrække forud for sin udrejse. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive slået ihjel af sine familiemedlemmer, særligt sin bror og far, fordi hun har forladt sin ægtefælle. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at hendes datter ved en tilbagevenden til Kenya vil være bagud i skolen og være deprimeret over at være blevet seksuelt misbrugt af sin stedfar. Ansøgeren har til støtte herfor anført, at det i hendes kultur er en skændsel, hvis man forlader sin ægtefælle. Hvis ansøgeren rejser tilbage til Kenya, vil hendes far og bror finde hende ved hjælp af heksekunst og slå hende ihjel, da dette er en del af kulturen. Ansøgerens bror har fortalt ansøgerens søster, at han har hørt, at ansøgeren er blevet separeret fra sin ægtefælle, og at hvis dette er korrekt, så skal ansøgeren ikke komme tilbage til Kenya. Ansøgerens bror er endvidere sur over, at ansøgeren blev gift uden at fortælle det til sin far og bror og uden at der blev betalt brudeafgift. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet finder imidlertid ikke, at ansøgerens oplysninger kan medføre, at ansøgeren meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, da der ikke er tale om forhold af en sådan karakter og intensitet, at de kan anses for omfattet af anvendelsesområdet for udlændingelovens § 7, stk. 2. Nævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret, at hun ikke har haft kontakt med sin far eller bror, siden hun udrejste af Kenya, og at hun ikke har haft kontakt med dem siden 2012. Hun så sidst sin far i 2018 ved en begravelse, men hun talte ikke med ham. Hun har endvidere forklaret, at hendes far har udtalt, at hun ikke skulle vise sig, efter at ansøgeren fik et barn uden for ægteskab. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret, at hun ikke har haft konflikter med sin familie i en årrække forud for sin udrejse, og at hun kun fra sin søster har fået oplyst, at ansøgerens bror skulle have sagt, at ansøgeren ikke skulle komme tilbage, hvis hun bliver skilt. Det forhold, at ansøgeren har forklaret, at hun som barn blev misbrugt af sig far, kan ikke føre til en anden vurdering, da der er tale om en afsluttet konflikt. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgerens frygt for, at hendes bror vil anvende hekseri mod hende, alene beror på hendes egen formodning og ikke understøttes af nogle konkrete forhold. Endelig har nævnet har lagt vægt på, at ansøgeren efter hendes egen forklaring har haft forskelligt arbejde, og at ansøgerens datter har kunnet gå i skole i Kenya. Ansøgeren har ikke boet sammen med sin far eller bror i en årrække. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens bekymring for sin datters skolegang og psykiske tilstand angår socioøkonomiske forhold, som ikke kan begrunde, at ansøgeren meddeles opholdstilladelse. Den omstændighed, at ansøgeren som enlig fraskilt kvinde med et barn uden for ægteskab kan have vanskeligt ved at forsørge sig selv og finde bolig ved en tilbagevenden til Kenya udgør socioøkonomiske forhold, som ikke kan begrunde, at ansøgeren meddeles opholdstilladelse. Det forhold, at Socialstyrelsen ikke kan udelukke, at ansøgeren har været udsat for menneskehandel, kan ikke føre til en ændret vurdering. Ansøgeren henvises til at søge de kenyanske myndigheders beskyttelse. Det fremgår af de foreliggende baggrundsoplysninger, at menneskehandel er strafbart i Kenya, og at myndighederne – om end indsatsen er utilstrækkeligt – gør sig bestræbelser på at retsforfølge trafficking. Flygtningenævnet finder af de nævnte grunde, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at ansøgerens konflikt med sin far og bror har en sådan karakter eller intensitet, at det kan sidestilles med asylbegrundende forfølgelse. Da ansøgeren således ikke har sandsynliggjort, at hun i hjemlandet risierer overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, stadfæster Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse.” Keny/2020/3/EDO