Nævnet stadfæstede i december 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgeren er etnisk ahwasi araber og oprindeligt muslim fra byen [B], Iran. Efter indrejse i Danmark er ansøgeren konverteret til kristendommen. Ansøgeren har sympatiseret med partiet Al Wefaq og været politisk aktiv for partiet. Ansøgeren har som oprindeligt asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive slået ihjel af den iranske efterretningstjeneste, idet han har været politisk aktiv for partiet Al Wefaq, der har til formål at forbedre levevilkårene for det arabiske mindretal i Iran. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at han har været sympatisør og aktiv for partiet Al Wefaq. Ansøgeren har forklaret, at efterretningstjenesten truede ham på livet gennem hans forældre, da de fandt løbesedler i familiens bolig, som de formodede var ansøgerens. Ansøgeren var tidligere blevet advaret i mod at udføre aktiviteter for partiet. Tre år tidligere havde ansøgeren uddelt løbesedler for partiet tre gange, og han havde ligeledes deltaget i demonstrationer organiseret af partiet. Tredje gang ansøgeren uddelte løbesedler, blev han tilbageholdt af efterretningstjenesten i 14 dage. Tre år senere forsøgte efterretningstjenesten at opsøge ansøgeren på bopælen. Efterretningstjenesten fortalte ansøgerens far, at han ikke skulle deltage i politisk aktivitet, herunder den kommende demonstration. I foråret 2014 blev ansøgeren truet på livet af efterretningstjenesten, der også forsøgte at fange ham efter, at to ukendte unge personer, tilfældigvis løb igennem familiens bolig under deres flugt fra efterretningstjenesten og efterlod deres løbesedler i boligen. Herefter flygtede ansøgeren fra Iran. Ansøgeren har under nævnsmødet rettet sin forklaring om sit oprindelige asylmotiv som ovenfor gengivet. Således har ansøgeren blandt andet forklaret, at han er medlem af organisationen ADPF. Han har været politisk aktiv for organisationen siden 2005. De to ukendte personer, der blev tilbageholdt på ansøgerens bopæl, var ansøgerens to venner [C] og [D]. De blev tilbageholdt i besiddelse af løbesedler. Han har udført politiske aktiviteter for ADPF, herunder uddelt løbesedler mange gange, deltaget i demonstrationer og tegnet et ahwazi flag på væggene. Ansøgeren er som følge af sine politiske aktiviteter blevet tilbageholdt tre gange, og ved en tilbagevenden til Iran frygter han derfor, at han vil blive idømt dødsstraf eller fængsel på livstid. Ansøgeren har ikke tidligere fremlagt alle oplysninger, idet hans onkel havde instrueret ansøgeren i, hvad han skulle fortælle under sine samtaler med de danske myndigheder. Flygtningenævnet har i nævnets afgørelse [i vinteren] 2017 fastslået, at ansøgeren ved sin oprindelige forklaring om sit asylmotiv ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. [I efteråret] 2019 anmodede advokat Daniel Nørrung Flygtningenævnet om at genoptage sagen blandt andet under henvisning til, at ansøgeren er konverteret fra islam til kristendommen, og nævnet besluttede [i efteråret] 2020 at genoptage sagen. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit oprindelige asylmotiv til grund, idet ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende herom. Ansøgeren har således under mødet i Flygtningenævnet forklaret, at han mange gange har uddelt løbesedler i Iran, særligt de seneste 8 måneder forud for sin udrejse, hvor han uddelte løbesedler 2 gange om måneden. Til oplysnings- og motivsamtalen forklarede han imidlertid, at han uddelte løbesedler 3 gange i alt i årene 2002, 2003 og 2004. Under sin forklaring i Flygtningenævnet [i vinteren] 2017 forklarede han, at han uddelte løbesedler mellem 1 og 3 gange om året i 3 år. Ansøgeren har endvidere under de tidligere samtaler forklaret, at han har været tilbageholdt af de iranske myndigheder en gang, mens han under mødet i Flygtningenævnet har forklaret, at han har været tilbageholdt tre gange af myndighederne i Iran. Ansøgeren har endvidere under de tidligere samtaler forklaret om den flugtudløsende begivenhed, at to ukendte personer flygtede igennem ansøgerens hus, hvor de smed nogle løbesedler fra sig, mens ansøgeren under mødet i Flygtningenævnet har forklaret, at de to personer var hans bekendte, som skulle hente nogle løbesedler, som ansøgeren opbevarede derhjemme, og som de sammen skulle dele ud om aftenen. Ansøgerens forklaring om, at hans onkel i Danmark havde anbefalet ham at underdrive sine politiske aktiviteter i Iran og sine problemer med de iranske myndigheder forekommer usandsynlig henset til, at ansøgeren ønskede at opnå de danske myndigheders beskyttelse. Disse divergenser og udbygninger svækker ansøgerens generelle troværdighed. Flygtningenævnet kan derfor ikke lægge ansøgerens forklaring om sine politiske aktiviteter i Iran og om hans konflikt med de iranske myndigheder til grund. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om konversion til kristendommen til grund. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgerens angivelige konversion er udtryk for en reel og indre overbevisning om konvertering til kristendommen. Det forekommer således påfaldende, at ansøgeren ikke under samtalerne med Udlændingestyrelsen den [i foråret] 2016 og [i efteråret] 2016 eller under mødet i Flygtningenævnet den [i januar] 2017 har forklaret om sin interesse for kristendommen, selvom han efter sin forklaring for Flygtningenævnet i dag begyndte at gå i kirke i 2015. Ansøgerens forklaring på nævnsmødet om sin konvertering fremstod ureflekteret, overordnet, upræcis og tillært, og han har således ikke været i stand til at redegøre overbevisende for sin indre afklaringsproces, kristne overbevisning eller sin beslutning om at blive døbt. De fremlagte udtalelser kan ikke føre til en ændret vurdering. Der er endvidere indgået i Flygtningenævnet vurdering, at ansøgerens generelle troværdighed er svækket. Da Flygtningenævnet ikke kan lægge til grund, at ansøgerens konvertering er reel, kan det heller ikke lægges til grund, at ansøgeren vil udøve kristne aktiviteter ved en tilbagevenden til Iran. Spørgsmålet er herefter, om ansøgeren ved en tilbagevenden til Iran risikerer asylbegrundende forfølgelse på grund af sin fremstilling på den iranske ambassade den [i foråret] 2018 med henblik på identifikation og udstedelse af rejsedokumenter. Ansøgeren har forklaret, at ambassadens personale var bekendt med, at han var kristen, og at de talte herom under mødet. Dette fremgår imidlertid ikke af det referat af mødet, som politiet har skrevet i en rapport af [i foråret] 2018. På denne baggrund kan det ikke lægges til grund, at ansøgeren ved at blive fremstillet på ambassaden har påkaldt sig de iranske myndigheders interesse på en sådan måde, at han ved en tilbagevenden til Iran af den grund risikerer forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved sin tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2020/92/NHA
