Nævnet omgjorde i november 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse om, at en mandlig statsborger fra Irans opholdstilladelse (B-status) var bortfaldet. Indrejst i 1987. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk perser og muslim fra Nahavand, Iran. Det fremgår af Det Centrale Personregister, at klageren den 8. august 2014 udrejste til Iran. Den 15. december 2017 besluttede Udlændingestyrelsen, at klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2 var bortfaldet, jf. udlændingelovens § 17, stk. 1, jf. § 17, stk. 4, idet klageren havde opholdt sig uden for Danmark i mere end 12 på hinanden følgende måneder. Den 3. april 2019 besluttede Flygtningenævnet at ophæve Udlændingestyrelsens afgørelse af 15. december 2017 og hjemvise sagen til fornyet behandling. Den 19. juli 2019 besluttede Udlændingestyrelsen på ny, at klagerens opholdstilladelse efter § 7, stk. 2 var bortfaldet, jf. udlændingelovens § 17, stk. 1, jf. § 17, stk. 4, da Udlændingestyrelsen vurderede, at klageren har opgivet sin bopæl i Danmark, jf. udlændingelovens § 17, stk. 1, 1. pkt. Den 20. maj 2020 stadfæstede Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse af 19. juli 2019. Flygtningenævnet genoptog den 1. oktober 2020 sagen til behandling på et nyt mundtligt nævnsmøde. Det fremgår af klagerens forklaring sammenholdt med stemplerne i hans pas, at han ikke har opholdt sig uden for Danmark i mere end 12 på hinanden følgende måneder. Uanset klageren i perioden fra den 2. juli 2014 til den 15. maj 2017 har opholdt sig i Iran, bortset fra 73 dage fordelt over fem perioder, hvor han har opholdt sig i Danmark, kan han ikke anses for at have opgivet sin bopæl i Danmark. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klageren har beholdt sin lejlighed med indbo i Danmark i hele perioden, ligesom det lægges til grund, at han har boet i lejligheden, når han var i Danmark. Han har ikke etableret sig i egen bolig i Iran, men boede hos sin søster og har heller ikke i øvrigt foretaget aktive handlinger, der indikerer, at han har haft til hensigt at opgive sin bopæl i Danmark. Den omstændighed, at klageren i en periode udlånte sin lejlighed til en bekendts veninde, der blev registreret med bopæl i lejligheden fra den 1. august 2016 til den 27. april 2017 hvilket førte til, at kommunen registrerede ham som udrejst, kan ikke føre til en anden vurdering. Allerede af denne grund ændrer Flygtningenævnet derfor Udlændingestyrelsens afgørelse af 19. juli 2019, således at klageren fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2." Iran 2020/87/smla
