Nævnet stadfæstede i marts 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt klageren kan udsendes efter udlændingelovens § 31. Klageren er etnisk kurder fra Kermanshah, Iran. Klageren var tidligere yarestani, men er konverteret til kristendommen efter sin ankomst til Danmark. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive henrettet af de iranske myndigheder, fordi han er konverteret til kristendommen. Klageren har til støtte herfor oplyst, at han blev introduceret til kristendommen efter ankomsten til Danmark. Klageren begyndte at gå i kirke i slutningen af 2015. Klageren begyndte herefter at gå til dåbsforberedelse, og han blev døbt [en dato i foråret] 2016. Klageren har efterfølgende delt kristne budskaber og en video af sin dåb på sin Facebookprofil. Klageren har endvidere missioneret og søgt at udbrede det kristne budskab. I sit asylansøgningsskema angav ansøgeren, at han som følge af socioøkonomiske forhold forlod Iran illegalt, og at han på den baggrund frygtede henrettelse eller langvarig fængselsstraf, hvis han vendte tilbage. Til sin motivsamtale [en dato i efteråret] 2015 oplyste ansøgeren, at hans trosretning var Yarestan Ahl-e Haq, og at han ikke havde overvejet at skifte religion. Til asylsamtalen [en dato i foråret] 2016 oplyste ansøgeren, at han 6 måneder tidligere havde fattet interesse for kristendommen, at han en måned derefter begyndte at gå i kirke, og at han efter yderligere tre måneder blev døbt. [En dato i sommeren] 2017 blev ansøgeren fængslet sigtet for voldtægt begået [en dato i begyndelsen af] 2017. Ansøgeren er efterfølgende idømt 4½ års fængsel for forholdet og afsoner fortsat. Han har til Flygtningenævnet om sin udøvelse af kristendommen under sin frihedsberøvelse forklaret, at mulighederne herfor har været begrænsede, blandt andet som følge af, at fængslets sikkerhedsafdeling har afskåret ham fra at deltage i gudstjenester i fængslet. Under samtalen i Udlændingestyrelsen [en dato i slutningen af] 2019 har ansøgeren under udspørgen om kristendommen udvist et mangelfuldt kendskab hertil, herunder til centrale begreber som trosbekendelsen og kristne højtider. Ansøgerens forklaring til Flygtningenævnet om, at dette skyldtes tolkeproblemer, er ikke troværdig. Det fremgår således af samtalereferatet, at ansøgeren blev interviewet på farsi, ”som han taler og forstår”, at tolken og ansøgeren oplyste, at de forstod hinanden, og at ansøgeren efter interviewet bekræftede, at der i løbet af samtalen ikke havde været sproglige eller forståelsesmæssige problemer. Ansøgerens forklaring til Flygtningenævnet om kristendommen og baggrunden for sin konvertering hertil har fremstået tillært og ikke som udtryk for en ægte overbevisning. Sammenfattende finder Flygtningenævnet efter det anførte, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hans konvertering dækker over en reel bekendelse til kristendommen, som ved tilbagevenden til Iran vil bringe ham i risiko for forfølgelse. Ansøgerens opslag på Facebook kan ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet bemærker herved dels, at opslag af den omhandlede karakter på sociale medier efter nævnets baggrundsoplysninger ikke kan antages i sig selv at føre til forfølgelse fra iranske myndigheders side, dels at ansøgeren forud for sin dåb siden sin fødsel har tilhørt religionen Yarestan Ahl-e Haq, og at han på den baggrund ikke kan opfattes som frafalden fra islam. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. På den baggrund finder Flygtningenævnet, at udlændingeloven § 31, stk. 1 og stk. 2, ikke er til hinder for klagerens udsendelse til Iran. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2020/74/MLVT
