Nævnet stadfæstede i september 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2019. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og shia-muslim af trosretning fra Ahwaz, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer. Ansøgeren har været politisk aktiv for partiet Ahwaz Democratic Popular Front (ADPF). Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter, at han vil blive slået ihjel af de iranske myndigheder. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han siden 2004 har været politisk aktiv for en gruppe tilknyttet ADPF. Ansøgeren kom ind i gruppen via sin barndomsven, [M], der var gruppens leder. Da ansøgeren trådte ind i gruppen var der to yderligere medlemmer, [A] og [B]. Efterfølgende kom der tre medlemmer mere, [C], [D] og [E], således at gruppen bestod af i alt syv medlemmer. Ansøgerens opgaver bestod i at uddele breve/løbesedler samt maling af slogans og tegning af partiets flag på offentlige steder/mure. I slutningen af 2007/starten af 2008 forsvandt [D] og [B], hvorefter ansøgeren af [M] blev opfordret til at melde sig til at aftjene militærtjeneste for ikke at vække mistanke om sin person. Ansøgeren aftjente militærtjeneste fra […] til […]. Efter sin militærtjeneste begyndte ansøgeren at arbejde blandt andet som skrædder, indretningsdekoratør og taxachauffør. Omkring 2013 genoptog ansøgeren sine politiske aktiviteter. På et tidspunkt forsvandt ansøgerens gruppeleder, [M], hvorefter ansøgeren blev gruppens leder. Ansøgeren blev hermed ansvarlig for at udarbejde brevene/løbesedlerne, der skulle uddeles. Via Instagram havde ansøgeren kontakt til partiet, hvorfra han fik at vide, hvad der skulle stå i brevene. Brevene indeholdt blandt andet slagord mod det iranske styre. I […] 2018 forsvandt [A] og [C]. Få dage senere blev ansøgeren og [E] afsløret, da [E] på et offentligt sted var i færd med at skrive slogan og tegne et flag. [E] blev anholdt, mens ansøgeren flygtede på sin motorcykel. Ansøgeren tog herefter ophold hos sin ven i nogle få dage, inden han udrejste illegalt af Iran. Mens han opholdt sig hos sin ven, fik han at vide, at [E] var blevet udsat for tortur under tilbageholdelsen. Herefter traf ansøgeren beslutning om at udrejse. Ansøgeren har efter sin indrejse i Danmark forhørt sig om [M] hos ADPF i Canada, som kunne oplyse og dokumentere, at [M] er fængslet og afventer henrettelse. Disse oplysninger har ansøgeren lagt ud på Instagram og Twitter. Efter sin indrejse har ansøgeren endvidere været i kontakt med ADPF i Danmark. Ansøgeren har fået lagt videoklip, hvor han optræder med navn og billede, op på ADPF’s hjemmeside. Ansøgeren er endvidere aktiv på de sociale medier med propaganda mod det iranske styre. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om centrale punkter i sit asylmotiv. Han har således forklaret divergerende om, hvorvidt han havde kendskab til indholdet af løbesedlerne, før han selv begyndte at skrive dem og om, hvornår han har været anholdt, herunder om det var i 2007/2008 eller først i 2011/2012. Ansøgeren har tillige forklaret divergerende om navnene på de personer fra hans gruppe, som angiveligt blev anholdt først og om tidspunktet for anholdelserne. Endelig har han forklaret divergerende om, hvorfor og hvornår han udrejste af Iran. Han har således i asylskemaet forklaret, at de ældre bestemte, at han skulle udrejse, fordi alle aktive unge mænd skulle gemme sig, mens han efterfølgende har forklaret, at han udrejste på grund af anholdelserne af andre medlemmer af gruppen. I henholdsvis asylskemaet, oplysnings- og motivsamtalen samt asylsamtalen har ansøgeren forklaret divergerende og upræcist om, hvornår han udrejste. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om den måde, som gruppen kommunikerede med partiet på og de forholdsregler, som gruppen tog, forekommer mindre sandsynlige. Der er herved lagt vægt på, at det forekommer mindre sandsynligt, at gruppen ikke tog forholdsregler i forbindelse med deling af kode til den telefon, som de kommunikerede med partiet på, ligesom det forekommer mindre sandsynligt, at de ikke tog forholdsregler i forhold til aldrig at logge ud af instagram profilen, hvor de kommunikerede med partiet. Endelig forekommer det mindre sandsynligt, at de ikke tog forholdsregler i forbindelse med at benytte samme mødested og opbevaringssted til telefonen efter anholdelsen af flere medlemmer af gruppen. Flygtningenævnet kan herefter ikke lægge til grund, at ansøgeren havde asylbegrundende konflikter i Iran forud for udrejsen. Ansøgeren har heller ikke sandsynliggjort, at han vil blive asylbegrundende forfulgt ved en genindrejse i Iran. Den omstændighed, at ansøgeren fra […] 2019, hvor han opholdt sig i Grækenland, i væsentligt omfang har lagt politisk materiale på de sociale medier og enkelte videoer på partiets hjemmeside kan ikke føre til et andet resultat. Der er herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at disse aktiviteter har profileret ham i asylbegrundende omfang over for de iranske myndigheder. Den omstændighed, at ansøgeren har fremlagt et støttebrev fra Ahwazi Centre For Human Rights og en bekræftelse på medlemskab fra partiet, som han blev medlem af efter udrejsen af Iran, ændrer heller ikke ved bevisvurderingen. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved sin tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2020/73/tps
