Nævnet meddelte i september 2020 opholdstilladelse (K-status) til en mandelig og kvindelig statsborger fra Iran. Indrejst i 2018. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er etnisk persere fra Teheran, Iran. De har angivet at være kristne af trosretning. De har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Ansøgerne har som asylmotiv henvist til, at de frygter at blive fængslet, tortureret og henrettet af de iranske myndigheder, idet de er konverteret til Kristendommen. Som støtte for deres asylmotiv har ansøgerne oplyst, at den kvindelige ansøger har en konflikt med myndighederne i Iran, da hun [i vinteren 2018/2019] tog til en huskirke i Teheran med en veninde, hvor de blev taget af politiet i forbindelse med deltagelse i huskirken. De formåede at flygte, men den kvindelige ansøger glemte sin taske ved huskirken. Politiet kunne derfor identificere den kvindelige ansøger og ransagede efterfølgende ansøgernes fællesbolig, hvor kristent materiale blev fundet og beslaglagt. Tre dage efter episoden flygtede ansøgerne til Sverige i besiddelse af nationalitetspas og Schengenvisum, som ansøgerne havde ansøgt om tre måneder inden deres udrejse fra Iran. Ansøgerne har oplyst, at huskirker er ulovlige i Iran, at konvertering fra Islam til Kristendommen er en forbrydelse, og at de flygtede fra Iran for at undgå fængselsstraf, tortur og en eventuel henrettelse. Ansøgerne har endvidere oplyst, at deres hjem i Iran er blevet beslaglagt af de iranske myndigheder. Flygtningenævnet kan lægge den kvindelige ansøgers forklaring om, at hun allerede i Iran var søgende efter noget andet end Islam til grund. Den kvindelige ansøger har forklaret detaljeret om sit frafald fra Islam, herunder om baggrunden for frafaldet, og om sin interesse for yoga, reiki og Kristendommen. Flygtningenævnet kan også i det væsentlige lægge den kvindelige ansøgers forklaring om, at hun i Iran kom i et kristent miljø til grund. Endelig kan Flygtningenævnet lægge den kvindelige ansøgers forklaring om hendes konversion og kristne aktiviteter i Danmark til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at den kvindelige ansøger både til samtalerne med Udlændingestyrelsen og under nævnsmødet har demonstreret en betydelig viden om Kristendommen og kristne begreber, ligesom hun har været i stand til på en overbevisende, detaljeret og levende måde at redegøre for sine egne indre refleksioner i forbindelse med sin konvertering til kristendom og sit valg af kirkelig retning. For så vidt angår den mandlige ansøger kan Flygtningenævnet lægge hans forklaring om den kvindelige ansøgers søgende aktiviteter i Iran til grund. Flygtningenævnet kan endvidere lægge til grund, at den mandlige ansøger i Iran fik en depression, der var udslagsgivende for hans interesse for Kristendommen. Endelig og uanset den mandlige ansøger ikke fremstår ligeså vidende og passioneret som den kvindelige ansøger, kan Flygtningenævnet lægge den mandlige ansøgers forklaring om, at han i Danmark fortsatte med at interessere sig for Kristendommen til grund. Flygtningenævnet lægger herefter og efter en samlet vurdering af ansøgernes refleksioner i forbindelser med deres konversion og valg af to forskellige kirkelige retninger til grund, at ansøgerne i Danmark er blevet overbevist kristne, og at de ved en genindrejse i Iran vil praktisere og missionere Kristendommen. Flygtningenævnet meddeler derfor de iranske statsborgere [A] og [B] samt deres medfølgende barn opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2020/66/EHD
