Nævnet stadfæstede i november 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2018. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk Tat og kristen fra Takestan, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer, men har deltaget i demonstrationer mod det iranske regime. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter overgreb fra de iranske myndigheder som følge af sin deltagelse i to demonstrationer i Takestan henholdsvis [start vinteren] 2017 og [slut vinteren] 2018, hvor også ansøgerens nære venner [A] og [B] deltog. Der var på det tidspunkt demonstrationer over hele Iran på grund af utilfredshed med styret, herunder prisstigninger. Demonstrationerne flyttede sig fra by til by og nåede Takestan. Under demonstrationen [vinteren] 2017 deltog ansøgeren i optoget, råbte slogans og begik hærværk – hvor ansøgeren flere gange satte ild til ting, inventar og bygninger – hos flere institutioner, blandt andet hos imamen Islami, en offentlig bygning, politiet og en skole. Ansøgerens ven [B] optog i betydeligt omfang ansøgeren og hans aktiviteter under demonstrationen. Ved demonstrationen [vinteren] 2018 råbte ansøgeren og [A] og [B] kampråb, men da myndighederne var talstærkt til stede, tog de hjem efter kort tid. Dagen efter blev først [A] og dernæst [B] anholdt af myndighederne. Ansøgeren tog straks ophold på sin søsters mands vingård. Han fik oplysninger om, at myndighederne samme dag havde ransaget ansøgerens bopæl og spurgt efter ham. Han tog ophold hos en ven i en anden by og udrejste af Iran efter to uger. Efter sin indrejse i Danmark er han konverteret til kristendommen, idet han er blevet døbt [sommeren] 2019. Da ansøgerens forklaring under asylsagen har været detaljeret og konsistent, lægger Flygtningenævnets flertal forklaringen om deltagelsen i demonstrationerne til grund. Under hensyn til oplysningen om [A’s] optagelser af ansøgeren og myndighedernes ransagning af ansøgerens bolig efter hans deltagelse i demonstrationerne – sammenholdt med de foreliggende baggrundsoplysninger – finder flertallet, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i risiko for konkret og individuel forfølgning, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. I overensstemmelse med ansøgerens forklaring under asylsagens behandling lægger Flygtningenævnets flertal endvidere til grund, at han i forbindelse med demonstrationen [vinteren] 2017 satte ild på bygninger uden at sikre sig, at der ikke var mennesker i bygningerne. Flertallet finder, at disse forhold indebærer, at der er alvorlig grund til at antage, at ansøgeren har begået en alvorlig ikke-politisk forbrydelse, jf. flygtningekonventionens artikel 1 F (b). Flertallet finder således, at om end der var tale om deltagelse i en demonstration, var ildspåsættelsen efter sin karakter ikke en proportional handling. På den baggrund finder flertallet, at ansøgeren, selv om han isoleret set opfylder betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, er udelukket fra at få opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens § 10, stk. 1, nr. 3, jf. flygtningekonventionens artikel 1 F (b). Der er herefter ikke anledning til at tage stilling til, om den af ansøgeren påberåbte konvertering til kristendommen kan anses for reel. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” [Iran/2020/5/YARS]
