Nævnet stadfæstede i juni 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2011Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt klageren kan udsendes efter udlændingelovens § 31. Klageren er etnisk perser og kristen fra Teheran, Iran. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han fortsat har en konflikt med Basij. Klageren har endvidere som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive forfulgt, idet han er konverteret fra islam til kristendommen. Klageren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han var ansat ved Basij i 2005. De første to år af hans ansættelse skulle klageren deltage i diverse møder, undervisning og bøn. Derefter blev klageren placeret ved en kontrolpost, hvor han blev oplært i at kontrollere personer og køretøjer. I 2008 blev klageren sendt til Basij kasernen Lavizan i Teheran, hvor han modtog yderligere træning, herunder våbentræning. Den [sommeren] 2011 deltog klageren i en demonstration som led i sit arbejde for Basij. Klageren var klædt i civiltøj og skulle rapportere til kasernen, såfremt nogen af demonstranterne opførte sig uhensigtsmæssigt. Under demonstrationen så han, at et medlem af Basij, [A] trak sit våben og sigtede på en pige, som var cirka 12 eller 13 år. Klageren kunne ikke acceptere dette, og han trak derfor sit våben og skød [A], hvorefter klageren flygtede fra stedet. Seks måneder senere fik klageren at vide, at han var blevet idømt dødstraf, og i [vinteren] 2011 udrejste han af Iran. Klageren har endvidere til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han den [vinteren] 2013 blev døbt i Baptistkirken på Nørrebro, og at han sidenhen har deltaget i gudstjenester og andre kirkelige aktiviteter i Apostelkirken og Grønnevang Kirke i Hillerød, samt at han har fulgt missionsbefalingen i Det Nye Testamente ved offentligt at stille sin konvertering til skue via sociale medier. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring til grund om klagerens oprindelige asylmotiv vedrørende hans konflikt med Basij. Flygtningenævnet kan i den forbindelse henvise til Flygtningenævnets afgørelse af [vinteren] 2014, hvor det fremgår, at klagerens forklaring om konflikten med Basij på centrale punkter fremstod divergerende og usammenhængende. Flygtningenævnet har derudover lagt vægt på, at klageren til § 31-samtalen af [efteråret] 2019 har forklaret, at han ikke mener, at han vil stå på nogen myndighedsliste over eftersøgte på grund af hans konflikt med Basij, idet konflikten fandt sted for længe siden. Flygtningenævnet finder endvidere, at klagerens konversion til kristendommen ikke længere kan anses for at være reel. Flygtningenævnet har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at det forekommer påfaldende, at klageren til § 31-samtalen af [efteråret] 2019 ikke kan huske datoen for sin dåb. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at klageren til denne § 31-samtale ikke nærmere kunne redegøre for centrale kristne højtider. Klageren kunne således ikke redegøre for, hvorfor og hvornår man som kristen fejrer påsken og pinsen. Klageren kunne endvidere ikke angive den præcise dato for, hvornår Jesus´ fødsel fejres. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at klageren under mødet i Flygtningenævnet ikke har kunne forklare nærmere om kristendommen, samt at hans forklaring om hans kristne tro fremstår ureflekteret, overordnet og upræcist. Klageren har ikke været i stand til at redegøre overbevisende for sin kristne tro. Klageren har endvidere ikke kunne forklare nærmere om sine følelser og tanker om Jesus. Flygtningenævnet kan således ikke lægge til grund, at klageren har konkrete konflikter med myndighederne, der kan medføre, at han vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at det følger af baggrundsoplysningerne, at asylansøgere, som har konverteret for at opnå et asylmotiv ikke vil blive retsforfulgt af de iranske myndigheder, idet de iranske myndigheder er klar over, at iranske statsborgere konverterer for at opnå asyl. Flygtningenævnet finder endvidere, at de generelle forhold i Iran ikke er af en sådan karakter, at klageren vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet finder herefter, at udlændingelovens § 31, stk. 2, ikke er til hinder for udsendelse. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” IRAN/2020/44/YARS
