Nævnet stadfæstede i januar 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig ansøger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim. Ansøgeren er oprindeligt fra Urmia i Iran, men hans familie flyttede til Erbil i Irak i 1996, da ansøgeren var fem måneder gammel. Ansøgeren har været medlem af KDPI siden 2011. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter de iranske myndigheder, idet han og hans familie har været politisk aktive for KDPI. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans far og mor var hemmelige medlemmer af KDPI, mens de boede i Iran. Da ansøgeren var cirka fem måneder gammel, blev forældrene afsløret af de iranske myndigheder, og familien måtte flygte til Kandil-bjergene. Her boede de, indtil det iranske regime i 1996 slog kurderne i området tilbage, hvorefter familien flygtede til Irak. Ansøgeren voksede efterfølgende op i Irak, hvor han har boet frem til sin udrejse. I Irak var ansøgerens far aktiv peshmerga for KDPI frem til 2013-2014, hvor han gik på pension. Faren fortsatte som medlem af KDPI, men var ikke så aktiv længere på grund af sin alder. I 2011 deltog ansøgeren i en kongres for KDPI i Irak, hvor han søgte om at blive medlem af partiet. Partiet accepterede ham, og ansøgeren fik samme dag udleveret et medlemskort. I 2015 deltog ansøgeren i endnu en kongres for partiet i Irak. Udover deltagelsen i disse to kongresser har ansøgeren ikke udført aktiviteter for KDPI, idet ansøgerens far ikke ønskede, at han blev et aktivt medlem. I slutningen af 2015 udrejste ansøgeren af Irak. Efter sin indrejse i Danmark har ansøgeren deltaget i fire demonstrationer og fire møder, alle arrangeret af KDPI i Danmark. Ansøgeren har endvidere på sin Facebookprofil delt politiske opslag, herunder billeder af sig selv som deltager i demonstrationer, ligesom han, når han har haft råd, har støttet KDPI økonomisk med 50 til 100 kr. om måneden. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke opfylder betingelserne for asyl med konventions- eller beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, som følge af sine aktiviteter og baggrund inden indrejsen i Danmark. Nævnet kan i den forbindelse henholde sig til sin beslutning af […] 2018 og den hertil knyttede begrundelse. Det senere fremkomne kan ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet finder videre, at det heller ikke ved ansøgerens politiske aktiviteter i Danmark er sandsynliggjort, at ansøgeren er kommet i et modsætningsforhold til de iranske myndigheder, der kan begrunde asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Nævnet lægger herved vægt på, at ansøgerens aktiviteter i relation til KDPI har været af begrænset karakter og navnlig bestået i medvirken som menig deltager i et mindre antal demonstrationer og møder frem til efteråret 2018, og at han ikke i forbindelse hermed på billeder eller på anden måde er blevet identificeret med navn. Nævnet lægger endvidere vægt på, at ansøgeren ikke var efterstræbt af de iranske myndigheder ved sin indrejse i Danmark. Den begrænsede aktivitet, som ansøgeren over en kort periode efter det første møde i Flygtningenævnet havde på sin Facebookprofil, kan ikke føre til en anden vurdering. Der er ikke grundlag for som subsidiært påstået at meddele ansøgeren asyl i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2020/4/JHB
