Nævnet meddelte i februar 2020 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Iran. Ind-rejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og ateist fra Iran. Ansøgeren sympatiserer med Komola og har delt opdateringer om partiet. Efter sin ankomst til Danmark har ansøgeren deltaget i et Komola-seminar og lagt politiske opslag og billeder op på Facebook, Instagram og Telegram. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive fængslet i mange år, fordi han er ateist, og fordi han har delt oplysninger om Komola og pershmerga-billeder på sociale medier. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at han frygter sin farbrors barnebarn Fatemeh familie, fordi han har haft et hemmeligt forhold til Fatemeh, som blev opdaget. Fatemehs familie har truet med at angive ansøgeren til myndighederne på grund af hans religiøse og politiske til-hørsforhold. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han begyndte at være politisk aktiv i [sommeren] 2014. Hans aktiviteter bestod i at lægge fire til fem billeder af peshmergaer med et kurdisk flag på sin side på appen B-talk. Han skrev en kort forklaring til billederne. På B-talk havde han cirka 200 forbindelser, hvoraf han kendte identiteten på omkring 30 af dem. Hans motivation for at lægge billederne op var, at peshmergaerne kæmper for kurdernes rettigheder. Omkring en måned efter det første opslag på B-talk blev han tilbageholdt af efterretningstjenesten. Han blev opsøgt på sin bopæl tidligt om morgenen. Han fik bind for øjnene og blev kørt til et ukendt sted og tilbageholdt i tre dage, hvor han blev udsat for fysiske overgreb. Personerne, som tilbageholdte an-søgeren, ville have oplysninger om Komola. Ansøgerens far fik ham løsladt, fordi han havde en bekendt i efterretningstjenesten. [slut vinteren] 2015 eller [start vinteren] 2016 deltog ansøgeren i et seminar i Danmark afholdt af Komola. På Telegram har han en lukket gruppe, hvor han deler in-formationer om ligestilling, menneskerettigheder og ateisme. Ansøgeren har endvidere til støtte for sit asylmotiv forklaret, at hans familie og hans farbror [A’s] familie ikke havde et godt forhold, idet de støttede det iranske regime, og ansøgerens familie støttede kurdernes rettigheder. Ansøgerens bror, [B], var gift med farbrorens anden datter, [C], idet han delte deres politiske overbevisning og var med i Basij. Ansøgeren mødte [D] til en familiesammenkomst i begyndelsen af [vinteren] 2013. I sommeren 2015 bad ansøgerens far om [D’s] hånd på ansøgerens vegne, men de fik afslag, idet [D’s] familie ikke brød sig om hans politiske og religiøse overbevisning. Ansøgerens far friede igen efter et par uger, men de fik igen afslag. Ansøgeren blev ved med at ses med [D]. En dag hjemme hos ansøgerens bror kom [D’s] farbror og så dem. Ansøgeren flygtede ud gennem bagdøren og rin-gede til sin ven, som kom og hentede ham. Ansøgeren blev kørt hjem til sine bedsteforældre, hvor han opholdt sig i 14 dage, indtil han udrejste af Iran. Ansøgeren har ydermere forklaret, at han har øget sin aktivitet på Telegram efter, at han er kommet til Danmark. Ansøgeren har under nævnsmødet [efteråret] 2018 fremlagt udskrifter af sin kommunikation på Telegram, hvor han– i modsætning til, hvad han har oplyst under tidligere samtaler med Udlændin-gestyrelsen – optræder under sit fulde navn og med angiveligt i visse tilfælde mere end 600.000 læsere. Endvidere har ansøgeren for nævnet fremlagt en række udskrifter af opslag på Telegram og Instagram. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaring om sin konflikt med Fatemehs familie og sine politiske aktiviteter i Iran fremstår utroværdig og konstrueret med henblik på at opnå op-holdstilladelse i Danmark. For så vidt angår ansøgerens forklaring om konflikten med Fatemehs familie lægger Flygtningenævnet vægt på, at ansøgeren har forklaret forskelligt om møderne mellem ansøgerens familie og [D’s] familie, og om [A] var til stede ved forsoningsmødet. Nævnet kan henvise til Udlændingestyrelsens begrundelse i afgørelsen af [vinteren] 2019. Flygtningenævnet lægger endvidere vægt på, at ansøgeren har forklaret forskelligt om, hvem der opdagede ansøgeren og [D] ved episoden, der førte til ansøgerens udrejse. Til oplysnings- og motivsamtalen [sommeren] 2016 forklarede ansøgeren, at det var ansøgerens farbror, [E], og ansøgerens bror, [B], der kom hjem og opdagede dem, men til asylsamtalen [efteråret] 2016 forklarede ansøgeren, at familien kom hjem, og det var [E], der kom ind i stuen, og opdagede dem. Ansøgeren forklarede derimod til samtalen [vinteren] 2017, at det var [D’s] morbrødre [F] og [G], der kom ind i lejligheden og opdagede dem, mens ansøgeren både den [efteråret] 2018 og dags dato har forklaret, at det var [D’s] morbror, farbror og ansøgerens bror, der pludselig dukkede op. Endelig lægger Flygtningenævnet vægt på, at ansøgeren har forklaret afglidende og udbyggende, om ansøgerens familie talte om deres politiske holdninger med Fatemehs familie til familiesammenkomster. Nævnet kan henvise til Udlændinge-styrelsens begrundelse i afgørelsen af [vinteren] 2019. For så vidt angår ansøgerens forklaring om sine politiske aktiviteter i Iran lægger Flygtningenævnet vægt på, at forklaringen herom er udbyg-gende. Ansøgeren oplyste således intet om disse aktiviteter i sit ansøgningsskema, men forklarede først herom i samtalerne med Udlændingestyrelsen. Nævnet er opmærksom på ansøgerens forklaring om, hvorfor han ikke skrev om aktiviteterne i ansøgningsskemaet, men nævnet finder ikke, at forklaringen er overbevisende. Flygtningenævnet lægger også vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om den behandling, som han skulle være blevet udsat for, da han angiveligt blev til-bageholdt af myndighederne i forlængelse af, at han skulle have lagt fire til fem Komola-billeder på internettet. Ansøgeren forklarede således til oplysnings- og motivsamtalen, at han blev tilbageholdt i tre dage, og at han fik bind for øjnene, hvorefter ”de legede en leg, med ansøger som betød at an-søger faldt over nogle trapper”. Til asylsamtalen forklarede ansøgeren derimod udbyggende, at han fik lussinger hele tiden, og at han fik elektrochok på overkroppen i hvert fald fire til fem gange. For nævnet har ansøgeren dags dato forklaret, at han fik slag på kroppen, lussinger, blev narret til at falde ned af trapper og fik elektrochok. Flygtningenævnet finder, at der er tale om væsentlige diver-genser i forhold til centrale dele af ansøgerens forklaring, og som man må forvente, at ansøgeren fra første færd forklarer fyldestgørende om og i øvrigt forklarer ensartet om. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved sin udrejse var ateist, og at dette var kendt af an-søgerens familiemedlemmer. Nævnet lægger vægt på, at ansøgeren i asylansøgningsskemaet har oplyst, at han talte imod religion og Iran alle steder, mens han til asylsamtalen forklarede, at han kun talte om ateisme med [H]. Endvidere er ansøgerens generelle troværdighed svækket, jf. det anførte ovenfor. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved sin udrejse var efterstræbt af sin familie eller af myndighederne. Spørgsmålet er herefter, om ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved sine aktiviteter i Danmark er kommet i et modsætningsforhold til og er blevet profileret over for de iranske myndigheder, og at han derfor vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse ved en tilbagevenden til Iran. Flygtningenævnet finder, at det forhold, at ansøgeren én gang, fordi han var nysgerrig, har deltaget uden at være aktiv i et Komola-seminar, ikke i sig selv kan føre til, at ansøgeren må anses for at være blevet profileret over for de iranske myndigheder. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren, efter Udlændingestyrelsens afslag af [sommeren] 2017 har ændret adfærd på de sociale medier, således at han nu optræder under eget navn og med billede. Ansøgeren har for nævnet dokumenteret, at han er aktiv på Telegram, hvor han administrerer både en gruppe og en kanal, og hvor han i eget navn og med billede blandt andet offentliggør artikler med kritik af det iranske styre og islam. Ansøgeren har endvidere dokumente-ret, at nogle af hans artikler – i ansøgerens navn – er optaget på ”pmnews.se”, som er en uafhængig kurdisk hjemmeside, og på […], som er en kanal på Telegram. I en artikel på […] har ansøgeren argumentet for en kurdisk nationalstat, og artiklen er set af mere end 612.000. Dette skal sammen-holdes med, at stifteren af […], [XX], ifølge flere nyhedsmedier i [efteråret] 2019 blev anholdt af Den Iranske Revolutionsgarde og anklaget for blandt andet at være støttet af fremmede efterret-ningstjenester. Den Iranske Revolutionsgarde har ifølge nyhedsmedier opfordret alle, der har linket til […] til at melde sig. Ansøgeren har endvidere for nævnet dokumenteret, at der ved en søgning på hans navn fremkommer links til hans aktiviteter på Telegram. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at ansøgeren, der er udrejst illegalt af Iran, har sandsynliggjort, at de iranske myndighe-der, såfremt ansøgeren vender tilbage til Iran, allerede er eller vil blive opmærksom på ansøgerens regimekritiske synspunkter, og at ansøgeren ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for for-følgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” [Iran/2020/26/YARS]
