Nævnet stadfæstede i februar 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar fra Iran. Indrejst i 2018. Flygtningenævnet udtalte: ”Den mandlige ansøger er etnisk perser. Den kvindelige ansøger tilhører ikke en etnisk gruppe. Begge ansøgere er fra Teheran, Iran. Ansøgerne har oplyst, at de under deres ophold i Iran er kon-verteret fra islam til kristen protestantisme. Ansøgerne har ikke været medlemmer af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Ansøgerne har som asylmotiv henvist til, at de ved en tilbagevenden til Iran frygter forfølgelse fra de iranske myndig-heder som følge af deres konversion. Den mandlige ansøger har oplyst, at han fik kend-skab til kri-stendommen gennem sin automekaniker ved navn [A] i 2013 eller 2014. Den mandlige ansøger talte nedsættende om islam, og [A] fortalte om kristendommen. Omkring [efteråret] 2017 tiltog kontakten med [A], og den mandlige ansøger fandt ud af, at [A] stod for at drive en huskirke, som den mandlige ansøger besøgte første gang [efteråret] 2017. Den kvindelige ansøger kom først med i kirken to måneder senere. Begge ansøgere, der på det tidspunkt havde taget af-stand fra islam, kon-verterede umiddelbart efter, at de begyndte at komme i huskirken, hvilket de gjorde hver 2. uge. Ansøgerne rejste i [sommeren] 2018 til Danmark på besøgsvisum for at besøge deres to herboende børn. [Sommeren] 2018 ringede ansøgernes datter fra Iran og fortalte, at myndighederne havde ran-saget ansøgernes hjem, udsat datterens og dennes ægtefælle for vold og meddelt, at ansøgerne var eftersøgt, fordi de var konverteret til kristendommen, ligesom myndighederne havde afleveret en dom over ansøgerne. Ansøgerne har under opholdet i Dan-mark gået i kirke hver uge og har herud-over deltaget i ugentlig undervisning og andre aktiviteter. De blev begge døbt [foreåret] 2019 i Jel-ling Kirke. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaringer, herunder om at de reelt er konverteret til kristendommen, til grund. Flygtningenæv-net kan således ikke lægge forklaringerne om deres kristne aktiviteter i Iran og den som følge heraf opståede myndighedsforfølgelse til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at den mandlige ansøger under asylsagens behandling har forklaret divergerende om, hvornår han var hjemme hos [A] første gang, og om han på forhånd var klar over, at han skulle møde i [A]s huskirke, da han var der første gang. Nævnet har endvidere vægt på, at den af ansøgerne frem-lagte dom fra de iranske myndigheder i henhold til Udenrigsmi-nisteriets notat af [foråret] 2019 af en uafhængig kilde er vurderet som værende ikke ægte. Nævnet har endvidere fundet det helt usandsynligt, at ansøgernes datter i Iran angiveligt omkring [dato i sommeren] 2018 modtog en tilsigelse fra myndighederne – i anledning af ansøgernes konversion med påbud for ansøgerne om at give møde [anden dato i sommeren] 2018 – uden at orientere ansø-gerne herom. Det findes tillige usandsynligt, at ansøgerne, efter at myndighederne angiveligt ransa-gede familiens bopæl og udsatte datteren og dennes ægtefælle for vold, ikke kontaktede [A] eller andre medlemmer af menigheden for at høre, om disse have været udsat for overgreb. Flygtninge-nævnet kan heller ikke lægge til grund, at ansøgerne i Danmark reelt er konverteret til kristendom-men. Nævnet bemærker indledningsvis, at ansøgernes generelle troværdighed af de førnævnte grunde må anses for afsvækket. Nævnet har herudover lagt vægt på, at ansøgernes forklaringer for nævnet om baggrunden for deres konvertering og indre afklaringsproces ikke giver indtryk af, at deres kon-version er reel. Nævnet har tillige tillagt det en vis vægt, at ansøgerne rejste til Danmark på be-søgsvisum med udløb i [efteråret] 2018, og at ansøgerne – der som tidligere anført ikke kan anses for at have haft interesse for kristendommen forud for indrejsen til Danmark – straks efter indrejsen i Danmark i [sommeren] 2018 begyndte at engagere sig i kristne aktiviteter. Flygtnin-genævnet finder derfor, at betingelserne for at meddele opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, ikke er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens af-gørelse.” iran/2020/21/MEG
