Nævnet meddelte i januar 2020 opholdstilladelse K-status til en mandlig statsborger fra Iran. Ind-rejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk perser og oprindelig shia-muslim fra Teheran, Shemiran-bydelen, Iran. Ansø-geren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer, men har deltaget i demonstrationer i Iran i 1999 og 2009. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive fængslet eller dræbt af de iranske myndigheder, fordi den iranske efterretningstjene-ste har fundet materiale om ansatte i Sepah på ansøgerens computer i Iran. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at han kendte [A], som arbejdede i Sepah som ansvarlig for IT. Ansøgeren fik af [A] IT-relaterede arbejdsopgaver, som han udførte for Sepah mod betaling. Det drejede sig blandt andet om oplåsning af programmer tilhørende udenlandske firmaer. Senere fik ansøgeren til opgave at overvåge aktiviteter på internettet i forhold til ansatte i Sepah. I [slutningen af vinteren] 2017/[starten af vinteren] 2018 blev [A] anholdt i forbindelse med nogle demonstrationer. I [foråret] 2018 blev ansøgerens bopæl i Iran ransaget af myndighederne, som fandt ansøgerens computer der indeholdt oplysninger om hans arbejde for [A]. Ansøgeren befandt sig på dette tidspunkt i Dan-mark. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at han er konverteret til kristendommen og ønsker at missionere ved tilbagevenden til Iran. Han har til støtte herfor anført, at en af hans venner kort efter, at han var ankommet til Danmark i 2016, begyndte at tale med ham om kristen-dommen og inviterede ham med i kirke. Han kom herefter jævnligt i kirken, men det var først, da han i foråret 2018 mødte præsten [B], at han blev overbevist om den kristne tro. Han blev døbt den 30. december 2018. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om det oprindelige asylmotiv til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens forklaring fremstår usandsynlig, divergerende og udbyggende. Ansøgeren har således ikke i sit asylskema angivet noget om sit samarbejde med [A], men har angivet, at han er forfulgt på grund af politiske aktiviteter, og at han var bange for, at hans ven, der nyligt var blevet anholdt muligvis havde afsløret disse. Under samtalen i Udlændingestyrelsen den 9. januar 2019 har han derimod forklaret, at han aldrig har ud-ført politiske aktiviteter sammen med [A]. Nævnet har videre lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om sit arbejde for [A] fremstår usandsynlig og utroværdig. Der er herved lagt vægt på karakteren af de opgaver, som ansøgeren angiveligt har udført for [A] og på, at forklaringen herom for nævnet var usammenhængende, usandsynlig og utroværdig. Flygtningenævnets flertal kan lægge ansøgerens forklaring om sin konversion til kristendommen til grund. Flertallet har herved lagt vægt på, at an-søgeren, der blev døbt den [en nærmere angiven dato i slutningen af vinteren] 2018, på en detaljeret, troværdig og overbevisende måde har kunnet redegøre for sin religiøse overbevisning, ligesom han i flere år har været kirkelig aktiv og under nævnsmødet på tilfredsstillende måde har besvaret de spørgsmål, som han blev stillet om kristendommen. Herefter, og da ansøgeren ved en tilbagevenden til Iran fortsat vil leve som kristen og ikke vil skjule sin kristne tro, finder Flygtningenævnets flertal, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Iran vil risikere forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændinge-lovens § 7, stk. 1. iran/2020/11/LBV
