Nævnet stadfæstede i december 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2010. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren iransk statsborger og har oplyst at være etnisk kurder og kristen fra Al-Tash flygtningelejren i Ramadi, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han er konverteret til kristendommen under sit ophold i Danmark og derfor må anses som flygtning. Ansøgeren har under mødet i Flygtningenævnet endvidere henvist til, at han på sin Facebook-profil har postet kristne og enkelte regimefjendtlige budskaber, og at han har deltaget i en demonstration foran den iranske ambassade, og at han også af den grund risikerer forfølgelse eller overgreb. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han er åben om sin konvertering og blandt andet har fortalt det til sine to fætre, der bor i Danmark, som blot gør nar med ansøgeren. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sin konversion til kristendommen til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke på overbevisende måde har kunnet redegøre nærmere for sin indre afklaringsproces og for den betydning, kristendommen har haft for ham. Flygtningenævnet har endvidere tillagt det en vis betydning, at ansøgeren alene har kunnet demonstrere et relativt overfladisk og ureflekteret kendskab til kristendommen. Flygtningenævnet har ved vurderingen heraf taget hensyn til, at ansøgeren må antages at være psykisk påvirket af tiden i Irak, og at han er analfabet. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse videre, at det er påfaldende, at ansøgeren først, efter at Flygtningenævnet ved afgørelse [i vinteren] 2012 stadfæstede en afgørelse fra Udlændingestyrelsen, hvor ansøgeren blev nægtet asyl, og efter at Flygtningenævnet [i efteråret] 2014 nægtede at genoptage ansøgerens sag, angiveligt skulle have fået interesse for kristendommen og være konverteret. Den omstændighed, at ansøgeren er døbt og jævnligt er gået i kirke m.v., kan ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at ansøgerens konversion til kristendommen ikke er reel, men er et forsøg på at skaffe sig et sur place asylmotiv. Flygtningenævnet finder endvidere, at det forhold, at ansøgeren på sin Facebook-profil har postet kristne og enkelte regimefjendtlige budskaber, og at han har deltaget i en demonstration foran den iranske ambassade, ikke kan føre til, at ansøgeren meddeles asyl i Danmark. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren – uanset at han er opvokset i Al-Tash lejren i Irak – ikke herved er så profileret i forhold til de iranske myndigheder, at han af den grund risikerer asylrelevant forfølgelse eller overgreb. Flygtningenævnet lægger i den forbindelse også vægt på, at det fremgår af baggrundsoplysningerne, at det forhold, at ansøgere angiver at være konverteret for at opnå asyl, ikke i sig selv fører til forfølgelse, men eventuelt til overvågning. Det fremgår videre, at de iranske myndigheder er klar over, at asylansøgere konverterer med henblik på at opnå asyl, og at hjemvendte asylansøgere, som har søgt asyl på baggrund af konvertering, ikke vil blive retsforfulgt herfor. Flygtningenævnet finder endelig, at det forhold, at ansøgeren er født og opvokset i Al-Tash lejren heller ikke i sig selv kan begrunde, at ansøgeren meddeles opholdstilladelse. Flygtningenævnet henviser herom til Flygtningenævnets tidligere afgørelser i sagen. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2019/170/IMBS
