Nævnet stadfæstede i december 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig stats-borger fra Iran. Indrejst i 2018. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk perser og oprindelig shia-muslim fra Isfahan, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter den iranske regering og efterretningstjene-sten samt at blive henrettet. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at han har arbejdet for et telesel-skab i fem år i Iran, hvor to til tre personer ofte kom og hentede samt returnerede modemmer. Efter fem år opdagede ansøgeren, at de pågældende formentlig var fra efterretningstjenesten. Ansøgeren tog billeder af tre personer fra efterretningstjenesten i [sommeren] 2018, hvorefter han offentlig-gjorde dem anonymt på Instagram-siden Rasoyab i slutningen af [sommeren] 2018. Videre har an-søgeren oplyst, at han [i sommeren] 2018 deltog i en demonstration sammen med sin ven, Vahid, i Isfahan. Ansøgeren var blevet inspireret af Instagram-siden Rasoyab, hvorfor han ville tage billeder af begivenhederne under demonstrationen. Da de ankom til demonstrationen, havde den udviklet sig voldeligt, hvor demonstranter kastede med sten og flasker mod politiet, mens politiet anvendte tåregas og skød med gummikugler. Ansøgeren tog billeder med sin mobiltelefon af politivolden, men en person opdagede ansøgerens foretagende og bad ham om at stoppe, hvorefter ansøgeren flygtede fra området på en motorcykel. Ansøgeren tabte imidlertid sin telefon og motorcyklens nummerplade. Myndighederne har efterfølgende opsøgt ansøgerens bopæl og spurgt efter ham. Videre har ansøgeren som nyt asylmotiv henvist til, at han er konverteret til kristendommen. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at han er kommet regelmæssigt i Nørrelandskirken i Holstebro igennem mere end et år, og at han udover kirkegang om søndagen har deltaget i kristendomsundervisning om onsdagen. Videre blev ansøgeren døbt [i vinteren] 2019. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om det politiske asylmotiv til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens forklaring fremstår som konstrueret til lejligheden og dermed utroværdig, og ansøgeren har forklaret divergerende. Ansøgeren har således forklaret divergerende om, at hvorvidt hans bror var til stede under ransagningen af hjemmet. Ansøgeren har til oplysnings- og motivsamtalen [i efteråret] 2018 forklaret, at broren ikke var til stede under ransagningen, hvorimod han under asylsamtalen [i foråret] 2019 har forklaret, at broren var til stede under ransagningen. Ansøgeren har ikke givet en rimelig forklaring på herpå. Flygtningenævnet finder det utroværdigt, at ansøgeren først efter flere års ansættelse spurgte om, hvem de tre personer, der kom og hentede modemmer, var. Flygtningenævnet finder det påfaldende, at ansøgeren sendte billeder af de to til tre personer fra efterretningstjenesten via forbindelser, der kunne være overvågede. Ansøgerens forklaring om, hvordan det lykkedes ham at undslippe sine forfølgere under demonstrationen virker utroværdig. Flygtningenævnet tilsidesætter således ansøgerens forklaring om sit politiske engagement som utroværdigt. Flygtningenævnet kan herefter ikke lægge til grund, at ansøgeren havde en konflikt med de iranske myndigheder eller andre ved sin udrejse af Iran i 2018. Nævnet finder endvidere, at det forhold, at ansøgeren har fremlagt kopier fra sin Telegram-profil, der indeholder regimekritisk materiale ikke kan medføre nogen ændring i denne vurdering, idet ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at materialet er kommet til de iranske myndigheders kundskab. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgerens konvertering til kristendommen er udtryk for en reel indre overbevisning. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke anses for at have forklaret overbevisende om den indre afklaringsproces, der har ført til, at han er konverteret til kristendommen, selvom ansøgeren overfor nævnet har kunnet redegøre for et grundlæggende kendskab til kristendommen. Nævnet lægger således også til grund, at ansøgerens deltagelse i gudstjenester og andre kristne aktiviteter findes at være sket i et forsøg på at skabe et sur place asylmotiv uden en reel ægte religiøs overbevisning hos ansøgeren. De fremlagte udtalelser om ansøgerens deltagelse i kirkelige aktiviteter, og det forhold at ansøgeren er blevet døbt [i vinteren] 2019, kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at det er tidsmæssigt påfaldende, at ansøgeren først efter, at han har fået afslag på asyl er konverteret til kristendommen. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren ikke ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2019/169/CHPE
