Nævnet stadfæstede i december 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2018. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og uden religion fra [A], Landsbyen [B], Iran. Ansøgeren har været sympatiseret med KDPI for to år siden og har uddelt løbesedler for KDPI. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af de iranske myndigheder, idet hans far, som er medlem af KDPI, og som ansøgeren har uddelt løbesedler sammen med, blev anholdt af de iranske myndigheder. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans far blev medlem af KDPI for to til tre år siden. Ansøgerens far udførte opgaver for KDPI så som at uddele løbesedler, skjule våben for dem og huse KDPI medlemmer på sin bopæl. For to til tre år siden begyndte ansøgeren sammen med sin far at uddele løbesedler for KDPI. Ansøgeren og hans far uddelte løbesedler cirka hver måned eller hver anden måned. Ansøgeren har ikke lavet andre aktiviteter for KDPI. I [foråret] 2018 blev ansøgeren ringet op af sin fars ven [C], som fortalte, at ansøgeren skulle komme hjem til ham. Da ansøgeren kom hjem til [C], oplyste han ansøgeren om, at ansøgerens far var blevet anholdt af myndighederne. [C] mente, at ansøgeren skulle forlade Iran, og han arrangerede derfor at sende ansøgeren til [D]. Ansøgeren boede i to dage hos en ukendt mand i [D]. Efter to dage kom [C] og kørte ansøgeren til den tyrkiske grænse, hvor en menneskesmugler ved navn [F] sørgede for ansøgerens videre rejse mod Danmark. Efter ansøgeren er ankommet til Danmark, har han igennem en anden person fået af vide, at hans far er forsvundet, at hans søster er blevet afhørt, og at han er eftersøgt af myndighederne. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring asylmotivet til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens har afgivet en forklaring, der trods sin enkelhed fremstår upræcis, divergerende og udbyggende. Ansøgeren har således forklaret divergerende om farens anholdelse. Han har over for Styrelsen forklaret, at han ikke vidste, hvorfra [C] havde viden om farens anholdelse, mens han under nævnsmødet forklarede, at det var en kollega, som ringede og fortalte [C], at faren var blevet anholdt. Dertil har han forklaret upræcist og divergerende om, hvorvidt der blev delt løbesedler ud før og/eller efter hans mors død samt om, hvem der kom med løbesedlerne. Ansøgeren har ikke kunne redegøre nærmere for [C]s forhold og viden. Det bemærkes i den forbindelse, at [C] er omdrejningspunktet for hele ansøgerens asylmotiv. Det er efter ansøgerens forklaring [C], som ejer kyllingefarmen, som kommer med løbesedlerne, som udlåner sin bil, når løbesedlerne skal deles ud, og som får opringningen vedrørende ansøgerens fars anholdelse, ligesom det er [C], der arrangerer ansøgerens flugt. Ansøgeren har på trods af disse omstændigheder ikke kunne redegøre nærmere for [C]s situation eller komme med en rimelige forklaring på myndighedernes manglede interesse for [C] i forbindelse med anholdelsen af ansøgerens far, der arbejdede for [C] og var ven med [C]. Endelig er ansøgeren kommet med en udbyggende og usandsynlig forklaring på, hvordan han nu har kontakt med sin søster og [C]. Ansøgeren har ikke under nævnsmødet været i stand til at uddybe sit politiske engagement. Flygtningenævnet kan herefter ikke lægge til grund, at ansøgeren havde asylbegrundende konflikter i Iran forud for udrejsen. Ansøgeren har heller ikke sandsynliggjort, at han vil blive asylbegrundende forfulgt ved en genindrejse i Iran. Den omstændighed, at ansøgeren på sin facebook profil angiveligt har uploaded forskellige politiske dokumenter kan, når ansøgeren ikke er profileret over for de iranske myndigheder, ikke føre til et andet resultat. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved sin tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” iran/2019/168/LBV
