Nævnet meddelte i november 2019 opholdstilladelse K til en kvindelig statsborger fra Iran. Indrejst i 2017. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og kristen fra Azarbaijan, Iran. Ansøgeren har været medlem af KDP i Irak siden 2014. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved tilbagevenden til Iran frygter de iranske myndigheders overgreb, dels som følge af hendes manglende samarbejde med efterretningstjenesten, dels som følge af hendes konversion til kristendommen. Herudover frygter hun overgreb fra en tidligere ægtefælle. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun var gift fra 2009 til 2011. Hendes ægtefælle blev i 2010 dømt for vold mod hende og også dømt i 2013 for overgreb mod hende og hendes far. Hun flyttede i 2013 til Erbil i Irak for at arbejde som frisør i sin søsters frisørsalon. I 2014 blev hun medlem af KDP i Irak. Hun udførte ikke politiske aktiviteter for KDP. Hun fik i 2014 arbejde på den kurdiske TV-station Rudaw, hvor hun arbejdede indtil [sommeren] 2017. Ansøgeren mistede sin tro til islam i 2013 og betragtede herefter sig selv som ateist. I 2015 blev ansøgeren introduceret for kristendommen af læreren [A] på en skole i Irak, hvor ansøgeren lærte engelsk. Ansøgeren deltog i gudstjenester i private hjem næsten hver weekend, hvor hun læste i biblen sammen med andre. Hun konverterede til kristendommen i 2016. Under sit ophold i Irak rejste ansøgeren tilbage til Iran for at besøge sin familie, når der var mulighed for det. Hun blev afhørt tre gange af de iranske myndigheder ved grænsen i forbindelse med sine seneste indrejser i Iran fra Irak. [sommeren] 2017 rejste ansøgeren tilbage til Iran men fik ved den iranske grænse frataget sit pas og blev tilbageholdt i to dage af den iranske efterretningstjeneste, som ville have hende til at samarbejde med dem. Hun blev løsladt mod at underskrive papirer om at ville samarbejde med tjenesten. Dagen efter rejste hun til Irak og efter kort tid til Danmark. Hun har efter udrejsen af Iran fået at vide, at hendes far to gange er blevet tilsagt til den iranske efterretningstjeneste og udspurgt om sine forhold. Ansøgeren blev efter sin indrejse i Danmark døbt den [vinteren] 2018. Flygtningenævnets flertal finder, at ansøgerens forklaring under asylsagen har været detaljeret og konsistent, og at det beskrevne forløb i alt væsentligt har fremstået selvoplevet, hvorfor flertallet lægger forklaringen om ansøgerens konflikt med efterretningstjenesten til grund. Herefter og efter de foreliggende baggrundsoplysninger finder flertallet, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i risiko for konkret og individuel forfølgning, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Der er herefter ikke anledning til at tage stilling til, om den af ansøgeren påberåbte konvertering til kristendommen kan anses for reel, eller om ansøgeren er i asylrelevant risiko for overgreb fra sin tidligere ægtefælle. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1..” [Iran/2019/161/YARS]
