Koens og aeresrelateret forfoelgelse Aegteskabelige forhold
Nævnet stadfæstede i november 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Iran. Indrejst i 2008. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk […] fra [by], Khuzestan, Iran. Ansøgeren har oplyst, at hun er ved at konvertere fra islam til kristendommen. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygter, at hun vil blive slået ihjel af enten revolutionsgarden eller af […]-stammen. Ansøgeren har som asylmotiv videre henvist til, at hun er i gang med at konvertere til kristendommen. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hun ved to forskellige hændelser er blevet truet med at blive anmeldt til revolutionsgarden, idet hun henholdsvis har givet hånd til en mand, der kendte hendes søster, og hjulpet en anden mand hos en grønthandler, der ønskede råd om anvendelsen af avokadoer. I begge tilfælde truede de pågældende mænds ægtefæller med at anmelde ansøgeren til revolutionsgarden. Ansøgeren har videre til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun er blevet skilt fra sin ægtefælle i den periode, hvor hun var udrejst til Iran, og at hun som følge heraf nu frygter at blive slået ihjel af personer fra […]-stammen. Ansøgeren har yderligere oplyst, at hun modtager undervisning i kristendommen, og at hun har været i kirke i Danmark. Hun har derudover udtrykt ønske om at konvertere, når hun har fået større kendskab til kristendommen. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Nævnet finder imidlertid, at de påberåbte omstændigheder ikke har en sådan karakter, aktualitet og intensitet, at de kan føre til, at ansøgeren meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Nævnet har lagt til grund, at ansøgeren ikke nærer nogen frygt for en tilbagevenden til Iran i anledning af de to episoder på henholdsvis apoteket og ved grønthandleren, som hun har forklaret om. Det er herunder også indgået i vurderingen, at ansøgeren i perioden frem til sin udrejse af Iran i [sommeren] 2018 heller ikke har været udsat for opsøgninger eller lignende af hverken de omhandlede mænds hustruer eller andre. For så vidt angår den del af ansøgerens asylmotiv, der knytter sig til hendes angivelige skilsmisse i Danmark, har nævnet lagt vægt på, at det reelt beror på ansøgerens egne formodninger, at hun vil blive udsat for forfølgelse eller overgreb i Iran i anledning af en eventuel skilsmisse. Ansøgerens forklaring for nævnet om, hvad hendes søster i Iran har fortalt hende om familiernes modstand mod skilsmissen og mistro mod hende, kan ikke føre til en anden vurdering. Alene den omstændighed, at ansøgeren tilhører en konservativ stamme, […]-stammen, kan ikke føre til, at hun har sandsynliggjort, at hun vil være i risiko for overgreb fra sin egen familie sin mands familie eller andre personer fra lokalsamfundet i anledning en skilsmisse. Ansøgerens forklaring om, at hun har udvist interesse for kristendommen, kan heller ikke føre til, at hun skal meddeles opholdstilladelse her i landet i medfør af udlændingelovens § 7, allerede fordi der ikke foreligger en konversion, og ansøgeren alene har deltaget i meget begrænsede kristne aktiviteter. Der er heller ikke noget grundlag for at antage, at familie og andre i Iran skulle være bekendt med, at hun har deltaget i kristne aktiviteter. Herefter, og da socioøkonomiske forhold som også anført af Udlændingestyrelsen ikke kan føre til asyl, stadfæster Flygtningenævnet derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2019/153/CRT
