Nævnet meddelte i november 2019 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2018. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk perser fra [by], Iran. Ansøgeren har oplyst, at han i Danmark er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af de iranske myndigheder, fordi han har deltaget i en række demonstrationer. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han i en måned og 22 dage op til [en nærmere angiven dato i foråret] 2018 deltog i et ukendt antal demonstrationer i [by]. Den 12. maj 2018 deltog ansøgeren i en større demonstration i [by] med sin fætter Reza og barndomsvennerne Ali og Farid. Ansøgeren brændte bannere af Khomeini og Khamenei af sammen med Reza, og ansøgeren flygtede, da myndighederne reagerede på flammerne på demonstrationspladsen og skød efter demonstranterne. Efterfølgende har myndighederne opsøgt ansøgerens families bopæl tre gange, hvor de har spurgt efter ansøgeren. De har fortalt ansøgerens familie, at Reza var blevet skudt og anholdt, og de har truet ansøgerens familie med at henrette ansøgeren. Ansøgeren har på intet tidspunkt efter demonstrationen haft kontakt til Reza, Ali eller Farid. Ansøgeren har under sagens behandling i Flygtningenævnet oplyst, at han er blevet døbt [en nærmere angiven dato i foråret] 2019. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren som forklaret har deltaget i regeringsfjendtlige demonstrationer i byen [by], Iran, i [foråret] 2018. Det må lægges til grund, at disse demonstrationer, der forløb over flere dage, udviklede sig voldeligt og udløste betydelig magtanvendelse fra sikkerhedsstyrkerne, herunder med anvendelse af skydevåben. Det må endvidere lægges til grund, at ansøgeren i forbindelse med demonstrationerne blev identificeret af myndighederne, som dels arresterede hans fætter, der deltog i demonstrationen sammen med ansøgeren, og dels efterfølgende søgte efter ansøgeren på hans bopæl. Henset til karakteren af demonstrationerne og ansøgerens rolle i den forbindelse må det endvidere lægges til grund, at ansøgeren herefter er profileret i forhold til de iranske myndigheder som modstander af regeringen. Det af Udlændingestyrelsen i afgørelsen af [en nærmere angiven dato i vinteren] 2018 anførte kan ikke føre til en tilsidesættelse af ansøgerens forklaring. Begrundelsen for Udlændingestyrelsens afgørelse vedrører i det væsentlige Udlændingestyrelsens egen vurdering af, hvorvidt ansøgerens adfærd kan betegnes som meningsfuld. De af Udlændingestyrelsen påpegede divergenser i ansøgerens forklaringer må betragtes som værende af mindre betydning og må efter det oplyste i hvert fald til dels antages at skyldes forståelsesvanskeligheder mellem ansøgeren og den tolk, der var til stede ved asylsamtalen. Flygtningenævnet finder det herefter godtgjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Der er herefter ikke anledning til at tage stilling til, om den af ansøgeren påberåbte konvertering til kristendommen kan anses for reel. Flygtningenævnet ændrer herefter Udlændingestyrelsens afgørelse, således at der meddeles ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2019/152/JABP
