Nævnet stadfæstede i december 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2009.Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og shia-muslim fra Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har oplyst, at han som 10-årig udrejste af Irak, idet han blev familiesammenført med sin far, som blev meddelt opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, [i vinteren 2000]. Ansøgeren har oplyst, at han ikke har familie i Irak, der kunne tage sig af ham og hans bror. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en eventuel tilbagevenden til Irak frygter for sit liv som følge af de generelle forhold i Irak. Til støtte herfor har ansøgeren forklaret, at der er krig i Irak, og at det derfor ikke er sikkert at opholde sig i landet. Endvidere frygter ansøgeren, at ISIS eller lokalbefolkningen vil begå overgreb mod ham, fordi han er shia-muslim. Derudover har ansøgeren henvist til, at han ikke taler arabisk, at han ikke har et sted at bo i Irak, og at han er vant til tilværelsen i Danmark, eftersom han er opvokset her. Yderligere har ansøgeren henvist til, at han frygter at blive tvunget til at udføre militærtjeneste i Irak. Endelig har ansøgeren henvist til, at han frygter en eventuel tilbagevenden til Irak som følge af sin fars konflikter. Ansøgeren har ikke forklaret uddybende herom, men han mener, at hans fars konflikter fortsat er aktuelle i dag. Indledningsvist bemærkes, at hverken de generelle forhold i Irak eller den omstændighed, at ansøgeren er shiamuslim, kan begrunde, at han meddeles asyl. Af ansøgerens fars samtalereferat og tilladelsesresolutionen fra [vinteren 2000], fremgår, at faren fik asyl, fordi han var fra det myndighedskontrollerede område i Irak, og at han på baggrund af den daværende praksis på grundlag af de dengang foreliggende baggrundsoplysninger blev meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Det fremgår videre, at ansøgerens far i asylsamtalen [i vinteren 2000] forklarede, at hans problemer i hjemlandet ikke havde været særligt alvorlige. Herefter, og da det er mere end 20 år siden, ansøgerens far forlod Irak, og da ansøgeren sammen med sin far i 2014 problemfrit har været tilbage i Irak i 2 uger, er det ikke sandsynliggjort, at han som følge af sin fars forhold ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Det fremgår af The World Fact Book fra CIA, at der ikke er tvungen værnepligt i Irak, hvorfor det ikke er sandsynliggjort, at den omstændighed, at ansøgeren ikke ønsker at afvikle militærtjeneste i Irak, vil bringe ham i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, hvorfor Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse. Irak 2020/46/NHA
