Nævnet stadfæstede i september 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2019. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim af trosretning fra landsbyen [K] i Sulaymaniyah-provinsen, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af sin brors tidligere svoger. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hans bror, [F], blev skilt fra sin ægtefælle i 2013, hvorefter der opstod problemer grundet uenigheder om forældremyndigheden over parrets to børn. I 2013 blev [F] således overfaldet på sin bopæl af fire personer, hvoraf den ene var [F’s] tidligere ægtefælles bror. Ansøgerens søster, [H], der boede sammen med [F], ringede til ansøgeren, der skyndte sig hen til [F’s] bopæl. Her nåede han at se de fire personer, som var maskerede, flygte fra stedet. Efterfølgende så ansøgeren, at [F] var blevet stukket i øjet med en kniv. Ansøgeren ringede til politiet, som kom til stede, og [F] fortalte, at den ene af overfaldsmændene var hans eks-svoger. Eks-svogeren blev efterfølgende idømt fængsel i et år og otte måneder. Omkring syv til otte måneder efter, at [F’s] eks-svoger blev løsladt, blev ansøgeren opsøgt af eks-svogeren og to andre personer. De pågældende truede ansøgeren på livet. Senere blev ansøgeren på ny opsøgt af [F’s] eks-svoger, der sammen med to andre overfaldt ansøgeren, som brækkede sit ene ben og mistede bevidstheden. Tre dage før sin udrejse fik ansøgeren et telefonopkald fra [F’s] eks-svoger, der på ny truede ansøgeren på livet. Ansøgeren besluttede sig herefter for at udrejse af Irak. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Flygtningenævnet har ved denne vurdering lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om sit asylmotiv. Han har således forklaret divergerende om, hvorvidt hans bror blev overfaldet i 2016 eller i 2013. Han har også forklaret divergerende om, hvorvidt han selv blev opsøgt af brorens svoger, lige efter denne blev løsladt, en måned efter dennes løsladelse eller syv til otte måneder efter brorens svogers løsladelse. Han har endvidere forklaret divergerende om, hvorvidt han selv blev slået med en stang, eller om han ikke vidste, om han blev slået med genstande. Han har tillige forklaret divergerende om, hvornår dette overfald fandt sted og om, hvornår han modtog telefoniske trusler fra brorens svoger. Ansøgeren var ikke under nævnsmødet i stand til at forklare de nævnte divergenser eller uddybe sit asylmotiv. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at ansøgerens forklaring forekommer konstrueret til lejligheden. Det forekommer således konstrueret til lejligheden, at brorens svoger skulle forfølge ansøgeren, der ikke har sandsynliggjort at have haft en central rolle i konflikten, men undlade at forfølge ansøgerens bror, der efter konfliktens angivelige indhold må anses for at være helt central i konflikten. Det forekommer ligeledes konstrueret, at der stadig skulle bestå en konflikt, efter at et familiemedlem har mæglet mellem ansøgerens bror og dennes tidligere ægtefælle, og børnene har boet hos ansøgerens bror lige siden. Ansøgeren har i øvrigt forklaret, at hverken den omhandlede bror eller andre familiemedlemmer har oplevet problemer med ansøgerens brors svoger. Flygtningenævnet tilsidesætter herefter i det hele ansøgerens forklaring om asylmotivet. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren findes heller ikke at have sandsynliggjort at være i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2020/42/tps
