Nævnet stadfæstede i oktober 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Ansøgeren er etnisk kurder fra Bagdad, Irak. Han har angivet at være kristen af trosretning. Han har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han er konverteret til kristendommen og risikerer som følge heraf forfølgelse i Irak. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sin konvertering til kristendommen til grund. Flygtningenævnet har herved særligt lagt vægt på, at Flygtningenævnet [i sommeren] 2017 stadfæstede Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på asyl under henvisning til, at ansøgerens forklaring måtte tilsidesættes som divergerende og udbyggende og dermed utroværdig. Dette forhold svækker ansøgerens generelle troværdighed. Flygtningenævnet finder endvidere det tidsmæssige forløb i sagen påfaldende. Flygtningenævnet har herved dels lagt vægt på, at ansøgeren først har udvist reel interesse for kristendommen efter at have modtaget Flygtningenævnets afgørelse [i sommeren] 2017, hvor ansøgeren opsøgte en kirke i Tyskland, inden han blev dublinoverført til Danmark i [vinteren 2017/2018], dels at ansøgeren har været gennem et relativt kortvarigt forløb med dåbsoplæring fra den [sommeren] 2018, inden han blev døbt [i sommeren] 2018. At ansøgeren ifølge udtalelser fra en række personer med tilknytning til kirkesamfund i Danmark og Tyskland har deltaget i gudstjenester og kirkelige aktiviteter, og at ansøgeren under mødet i Flygtningenævnet har demonstreret et godt kendskab til kristendommen, herunder om de kristne værdier, højtider og opbygningen af Bibelen mv., kan på denne baggrund ikke føre til et andet resultat. Flygtningenævnet kan således ikke lægge til grund, at ansøgeren er konverteret til kristendommen som følge af en indre overbevisning af religiøs karakter. Nævnet har herved også lagt vægt på, at ansøgerens og hans brors forklaringer om deres konversion til kristendommen forekommer påfaldende ens. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved deres tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Irak/2020/40/EHD
