Nævnet stadfæstede i januar 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt fra Irak. Indrejst i 2017.Flygtningenævnet udtalte:”At ansøgeren er etnisk kurder og muslim fra Erbil, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved tilbagevenden til Irak frygter, at hun ikke vil kunne få den fornødne behandling for sin sygdom, hofteledsdysplasi. Videre har ansøgeren henvist til de generelle forhold i Irak. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at hverken hun eller hendes familie har råd til at betale for hendes behandling i Irak. Ligeledes vil hun risikere at blive udsat for diskrimination i Irak som følge af sin sygdom, ligesom hun intet netværk har i sit hjemland til at forsørge og hjælpe hende. Videre har ansøgeren oplyst, at Irak er præget af krig, og at hun frygter at vende tilbage til Irak grundet sikkerhedssituationen i landet. Endvidere er det kurdiske folkefærd undertrykt og i risiko for at blive fordrevet. De tyrkiske og iranske myndigheder har meldt ud, at de vil slå kurderne ihjel. Ydermere har IS slået mange kurdere ihjel. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren er handikappet, idet hun er født med dobbeltsidet hofteledsdysplasi. Hun har forklaret, at hun nu skal opereres herfor. Spørgsmålet, om ansøgeren kan få den nødvendige lægelige behandling i Irak, hører ikke under Flygtningenævnets kompetence, men under integrationsministeren, idet spørgsmålet om opholdstilladelse af humanitære grunde hører herunder. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren blev gift som 28-årig, og at hun derefter fødte to børn, og at hun indrejste i Danmark som 33-årig. Inden udrejsen af Irak havde hun de seneste mange år boet hos sin mormor. Flygtningenævnet finder, at forholdene for handikappede i Irak vel generelt set må anses for vanskelige, men at der ikke er grundlag for at antage, at ansøgeren som handikappet kvinde har været eller vil blive udsat for sådanne forhold på grund af sit handicap, at hun ikke fortsat vil kunne leve i Irak. Flygtningenævnet finder endvidere ikke, at den generelle sikkerhedssituation i Irak, herunder Erbil hvor ansøgeren stammer fra, er af en sådan karakter, at ansøgeren, selvom hun er handikappet, udsættes for nogen særlig sikkerhedsmæssig risiko. Flygtningenævnet finder således i det hele ikke, at ansøgeren opfylder betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2020/4/AMKJ
