Nævnet stadfæstede i september 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2019. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og muslim af trosretning fra [By], Douhok, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter PKK og myndighederne, herunder KDP. Ansøgeren har som asylmotiv endvidere henvist til de generelle forhold i Irak. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han [Vinteren] 2018 har deltaget i en demonstration mod de tyrkiske flybombardementer. Demonstrationen foregik i ansøgerens hjemby, [By], Irak. Ansøgeren har endvidere som støtte til sit asylmotiv oplyst, at han en ikke nærmere bestemt dato i foråret 2018, gik op i bjergene for at plukke planter, hvor han blev mødt af PKK. De truede ham på livet, og gav ham en time til at forlade bjerget. Ansøgeren har endeligt til støtte for sit asylmotiv oplyst, at tre af hans fætre er blevet slået ihjel i bjergene af tyrkerne, grundet de generelle forhold. Flygtningenævnet kan efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring om asylmotivet ikke lægge til grund, at ansøgeren på grund af deltagelse sin deltagelse i en demonstration i [Vinteren] 2019 har en konkret og individuel konflikt med de irakiske myndigheder, herunder med KDP. Det kan i øvrigt ikke lægges til grund, at ansøgeren er efterstræbt af PKK. Flygtningenævnet henviser til, at ansøgeren generelt fremstår utroværdig, idet der lægges vægt på oplysningerne i sagen om, at ansøgeren ved en ansøgning om asyl i Rumænien [Foråret] 2019 har oplyst sit efternavn som [A], og at han er født [Efteråret] 2002. De rumænske myndigheder har i øvrigt oplyst, at ansøgeren forsvandt fra Rumænien [Foråret] 2019, og at myndighederne [Sommeren] 2019 accepterede en anmodning fra Tyskland om at tage ansøgeren tilbage, men at de tyske myndigheder [Sommeren] 2019 oplyste, at ansøgeren var forsvundet. Ansøgeren har også søgt om asyl i Sverige og i den forbindelse oplyst sit efternavn som [B] og angivet sin fødselsdato til den [Efteråret] 2000. Ansøgeren har i asylansøgningsskemaet oplyst, at han ikke har søgt om asyl i andre lande end i Danmark. Det kan ikke føre til en anden vurdering af ansøgerens generelle troværdighed, at han har forklaret, at han først er blevet bekendt med sin korrekte fødselsdato, efter at han i Danmark har modtaget sit irakiske id-kort. Vedrørende ansøgerens angivelige konflikt med de irakiske myndigheder lægger Flygtningenævnet vægt på, at ansøgeren i asylansøgningsskemaet ikke særligt har oplyst om, at han risikerer anholdelse, idet der er henvist til generelle forhold og nedkastning af bomber fra tyrkiske fly som baggrund for ansøgerens frygt. Der lægges endvidere vægt på, at ansøgeren under samtalen med Udlændingestyrelsen først har forklaret, at han sammen med landsbyens beboere besluttede at afholde demonstrationen, mens han senere under samtalen har forklaret, at han hørte fra beboerne, at der ville blive afholdt en demonstration. Han hørte det blot på gaden og var ikke selv med til at planlægge demonstrationen. Over for nævnet har ansøgeren forklaret, at han via Facebook og Instagram blev bekendt med, at der ville blive afholdt en demonstration. Flygtningenævnet henviser i øvrigt til, at ansøgeren under samtalen med Udlændingestyrelsen har forklaret, at de irakiske myndigheder besluttede, at deltagere i demonstrationen skulle anholdes. Over for nævnet har ansøgeren forklaret, at han allerede dagen efter demonstrationen bemærkede, at der blev foretaget anholdelser af unge mænd. Flygtningenævnet finder ikke anledning til at imødekomme anmodningen om at lade fremlagte dokumenter ægthedsvurdere. Der henses til, at ansøgerens forklaring om asylmotivet er forkastet som utroværdig, og at det efter baggrundsoplysningerne er nemt at fremskaffe falske dokumenter eller ægte dokumenter med usandt indhold Irak. Endvidere henvises til, at dokumenterne først er fremkommet, efter at Udlændingestyrelsen har meddelt afslag på asyl. For så vidt angår ansøgerens forklaring om sin frygt for PKK lægger nævnet vægt på, at PKK`s kontakt til ansøgeren angiveligt fandt sted i foråret 2018, og at ansøgeren herefter uden problemer og uden at være i skjul har opholdt sig i hjembyen indtil udrejsen i 2019. Ansøgerens henvisning til de generelle forhold i Irak og særligt i hans hjemområde kan ikke anses for at være asylbegrundende forhold omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i en konkret og individuel risiko for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller risikerer overgreb omfattet af Udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2020/30/MIMA
