irak2019115

Nævnet stadfæstede i december 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse en kvindelig statsborger fra Irak. Indrejst i 2017. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og shiamuslim fra Nasriya, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Irak frygter sin farbror og den klan, som hun tilhører. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at hun har bragt skam over familien, fordi hun er flygtet med nabodrengen [X] og er udrejst af Irak uden sin farbrors tilladelse. Ansøgeren forelskede sig i en dreng, som bad om hendes hånd, hvilket farbroren dog afviste, da drengen var sunnimuslim og fattig. Senere prøvede drengen igen at bede om ansøgerens hånd. Også anden gang afviste farbroren. Efterfølgende forsøgte farbroren at gifte ansøgeren væk til en ældre mand, som var samarbejdspartner med farbroren. Ansøgeren sagde til sin farbror, at hun ikke ville giftes med manden, hvilket farbroren forsøgte at tvinge hende til. Farbroren slog også ansøgeren. Da ansøgeren fortalte nabodrengen om dette, foreslog han, at de skulle flygte ud af landet. Om natten [en dato i efteråret] 2016 rejste de til Bagdad og herfra til Erbil. Her opholdt de sig omkring fire måneder og blev viet. I perioden ledte ansøgerens farbror efter dem og en dag så farbroren [X] på gaden i Erbil og slog ham ihjel. Ansøgeren fik dette at vide fra deres ven, [Y], som var taget med dem til Erbil. Samme dag udrejste ansøgeren af Irak med [Y]. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren har en konflikt med sin farbror og dennes klan. Der er herved lagt vægt på, at ansøgeren på flere centrale punkter har forklaret divergerende herom. Ansøgeren har blandt andet i sit asylskema oplyst, at ansøgerens farbror, [A], slog [X] ihjel i Tyrkiet, men til oplysnings- og motivsamtalen og de øvrige forklaringer i sagen har ansøgeren forklaret, at [A] slog [X] ihjel i Erbil. Ansøgeren har endvidere forklaret forskelligt om antallet af dage, som gik, fra ankomsten til Erbil og til ansøgeren og [X] blev viet. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren forklaret, at der gik 10 dage og til asylsamtalen, at der gik 2 dage. Til mødet i Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at de blev gift samme dag, som de kom til Erbil. Endelig har ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at hun udrejste fra Erbil til Tyrkiet to dage efter, at [X] blev slået ihjel og til asylsamtalen forklaret, at udrejsen skete samme dag, som [X] blev slået ihjel. Flygtningenævnet kan på denne baggrund ikke lægge til grund, at ansøgeren har en konflikt med sin farbror og dennes klan. Flygtningenævnet bemærker endelig, at de generelle forhold i Irak efter de foreliggende baggrundsoplysninger og praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol ikke i sig selv kan begrunde, at ansøgeren meddeles asyl. På denne baggrund, og efter en samlet vurdering, finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun i tilfælde af en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2019/115/jah