Nævnet stadfæstede i november 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2018. Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgeren er etnisk kurder og muslim fra Erbil, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer, men ansøgeren har i en længere periode ydet støtte i form af levering af dagligvarer til PKK. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter de lokale myndigheder, fordi han har ydet støtte til PKK. Videre har ansøgeren henvist til, at han ønsker at bo i Danmark, så han kan skabe sig en fremtid sammen med sin ægtefælle og søn, idet han i Irak frygter for sin ægtefælle og søns fremtid, såfremt de rejser med ham tilbage. Han har ydermere henvist til, at han har svært ved at få og fastholde et arbejde i sit hjemområde, fordi han har ydet støtte til PKK. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han har leveret dagligvarer til PKK i bjergene i perioden fra 2010 til 2018. I 2010 blev ansøgeren tilbageholdt af Asayish ved en kontrolpost i Sarebad i omkring 24 timer, hvor han blev afhørt og udsat for vold. Volden medførte en skade i hans ben, som han er blevet opereret for. Han blev flere gange i perioden fra 2010 til 2018 beskudt af PDK, da han kørte med varer til PKK. Ansøgerens to venner Shirzad Hars og Murad Rashko blev slået ihjel i henholdsvis 2013 og 2009, fordi de samarbejdede med PKK. Omkring halvanden måned efter ansøgerens udrejse af Irak, blev hans bror opsøgt to gange af folk fra Asayish, som spurgte, hvor ansøgeren opholdt sig. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv i relation til hans konflikt med PDK (Asayish) til grund, idet forklaringen forekommer udbyggende og utroværdig. Flygtningenævnet bemærker indledningsvist, at det svækker ansøgerens troværdighed væsentligt, at han i rubrikken ”hvorfor søger du asyl” i asylskemaet af [en nærmere angiven dato i foråret] 2018 som det første har angivet, at han håbede at kunne bo i Danmark sammen med sin ægtefælle og søn, der har dansk pas, at han ikke havde søgt familiesammenføring, fordi ægtefællen var under 24 år, og at han opholdt sig i Danmark i to måneder, inden han søgte asyl, idet han til asylsamtalen forklarede, at han ville vente og se, om Danmark var et ok land for ham at bo i. Flygtningenævnet finder videre, at det svækker ansøgerens troværdighed, at han har søgt om visum til Schengenområdet fire gange i perioden [fra sommeren] 2017 og [vinteren] 2018, og at han i spørgeskemaet til visumansøgningen fra 2017 til Danmark har svaret ja til, at han kunne returnere til sit hjemland efter et muligt visumophold. Nævnet bemærker i den forbindelse, at ansøgerens forklaring under nævnsmødet om, at han ikke havde udfyldt dette spørgeskema, forekommer utroværdig henset til, at skemaet indeholder oplysninger om hans familieforhold og øvrige personlige forhold. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende om sin konflikt med PDK (Asayish), idet han til sin asylsamtale forklarede, at han blev beskudt af Asayish i 2013, 2015 og igen i 2016, mens han i asylskemaet har angivet, at han var blevet truet nogle gange, fordi han havde arbejdet med PKK med levering af mad, og at han en gang i [efteråret] 2010 var fængslet og udsat for tortur af fem personer fra grænsevagten. Ansøgeren har derimod ikke anført noget om skudepisoder. På nævnsmødet har ansøgeren herom forklaret, at han blev beskudt flere gange af Asayish over perioden fra 2010 til 2018. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren har givet en troværdig forklaring herpå og bemærker hertil, at ansøgeren i forbindelse med udfyldelsen af asylskemaet er gjort opmærksom på, at han skulle give sande og fuldstændige oplysninger, og at det kunne komme til at skade hans sag, hvis han gav falske oplysninger eller tilbageholdt oplysninger. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren ikke har været i stand til at angive, hvad der var den udløsende begivenhed for hans udrejse af Irak. Han har således såvel til Udlændingestyrelsen som på nævnsmødet alene forklaret om de generelle forhold i hans hjemområde. Nævnet har hertil lagt vægt på, at ansøgeren efter angiveligt at have været udsat for tilbageholdelse og vold i [efteråret] 2010 af PDK efterfølgende opholdt sig i Irak i omkring 7½ år uden at opleve yderligere tilbageholdelser eller opsøgninger til trods for, at Asayish efter hans forklaring vidste, at han transporterede varer til PKK. Nævnet finder på denne baggrund, at det forekommer utroværdigt, at PDK skulle have efterstræbt ansøgeren efter hans udrejse. Den fremlagte tilsigelse fra ”General police directorate” i Erbil og et brev fra retten kan ikke føre til en anden vurdering henset til det sene tidspunkt for fremkomsten af dokumenterne og til, at ansøgeren efter nævnets vurdering ikke har givet en troværdig forklaring på omstændighederne vedrørende dokumenterne, herunder hvornår de er kommet frem, og hvornår han er blevet bekendt med dem. Nævnet finder således ikke anledning til at foranstalte en ægthedsvurdering af dokumenterne. Endelig har Flygtningenævnet tillagt det vægt, at ansøgeren i 2017 er udrejst af og genindrejst legalt i Irak, og at han udrejste legalt af Irak [en nærmere angiven dato i foråret] 2018 fra Erbil lufthavn uden problemer, og at ansøgerens ægtefælle har besøgt ham i Irak to gange og herunder figurerer på en liste over personer, der modtager fødevarehjælp. Det forhold, at to af ansøgerens venner, som tidligere havde samarbejdet med PKK, efter ansøgerens forklaring blev slået ihjel i henholdsvis 2009 og 2013, kan ikke føre til en anden vurdering henset til, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at der er en sammenhæng mellem deres død og samarbejdet med PKK. Det forhold at ansøgeren har vanskeligt ved at få og bibeholde arbejde i Irak er et socioøkonomisk forhold, der ikke kan føre til opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Endelig finder Flygtningenævnet, at den generelle situation i Irak ikke er af en sådan karakter, at det kan antages, at der er en reel risiko for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Sammenfattende finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak risikerer forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2019/113/JABP
