Nævnet stadfæstede i november 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2001. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og født i Erbil, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter problemer i Irak grundet sin fars konflikter i Irak. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han frygter problemer i Irak, idet han ikke vil opføre sig som de lokale. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at hans far måtte flygte fra Irak, og at ansøgeren er bange for, at ansøgerens fars fjender vil komme efter ansøgeren, idet de ikke kan få fat i ansøgerens far. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han er opvokset i Danmark, idet han flyttede til Danmark som 6-årig, at han taler dansk, og at han alene taler begrænset sorani. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han ikke praktiserer sin religion, ligesom han ikke kender nogen i Irak. Ansøgeren har én gang været i Irak, og han oplevede i den forbindelse problemer, idet han var i slagsmål og blev truet på livet på grund af sin far. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om, at han vil få problemer som følge af sin fars konflikt, til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke har kunnet forklare nærmere om, hvilken konflikt faderen, som udrejse fra Irak i 1996, har haft i Irak, eller om, hvorfor konflikten fortsat skulle være aktuel og kunne risikere at involvere ansøgeren. Ansøgeren har heller ikke nærmere kunnet redegøre for, hvem eller hvilke myndigheder der i givet fald skulle efterstræbe ham. Ansøgeren var i 2013 på et 40 dages ophold i hjemlandet og har forklaret divergerende om opholdet. Ved oplysnings- og motivsamtalen [i efteråret] 2018 har han forklaret, at han ikke oplevede problemer ud over, at folk så skævt til ham, selv om han gjorde alt det modsatte af, hvad man skulle under ramadanen. Han forklarede videre, at han ikke havde andre konflikter under sit ophold, men at han brækkede sin arm, uden at han kan huske, hvordan det skete. Ved asylsamtalen [i foråret] 2019 har han udbygget sin forklaring og forklaret, at han kom i slagsmål med en ukendt person, som truede med at slå ham ihjel, og ved mødet i Flygtningenævnet har han forklaret, at han hverken blev stoppet af myndighederne ved ind- eller udrejse eller blev kontaktet af myndighederne under sit ophold. Flygtningenævnet lægger efter ansøgerens forklaring til grund, at han er muslim, men ikke er praktiserende. Efter baggrundsoplysningerne lægger Flygtningenævnet til grund, at ansøgeren ikke af den grund vil være i risiko for konkret, individuel forfølgelse eller repressalier af en sådan styrke, at de kan udgøre grundlaget for en opholdstilladelse. Det forhold, at ansøgeren, som har haft det meste af sin opvækst i Danmark, kan få vanskeligheder ved at etablere sig i Irak, er efter Flygtningenævnets opfattelse socioøkonomiske forhold, som kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet finder på den baggrund efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til sit hjemland vil være i risiko for konkret, individuel forfølgelse eller for at blive udsat for dødsstraf, tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Betingelserne for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, og stk. 2, er derfor ikke opfyldt. Flygtningenævnet finder, at der ikke er noget til hinder for, at ansøgeren kan udsendes til Irak efter udlændingelovens § 31. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” irak/2019/109/ajev
