Koens og aeresrelateret forfoelgelse Aegteskabelige forhold
Nævnet stadfæstede i februar 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig ansø-ger fra Kuwait. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er angiveligt statsløs (bidoon) og shia-muslim fra Sulaibiya, Kuwait. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun som statsløs bidoon fra Kuwait frygter at vende tilbage til Kuwait på grund af sin ægtefælles konflikt med de kuwaitiske myndigheder. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive slået ihjel af sin far eller sine farbrødre, idet hun har forladt sin ægtefælle, hvilket strider mod traditionerne i Kuwait. Endelig har ansøgeren som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til sit hjemland frygter at blive slået ihjel af sin ægtefælle, idet hun har forladt ham. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hun er statsløs (bidoon) født i Kuwait og har opholdt sig hele sit liv i Kuwait. På et ukendt tidspunkt i 2014 deltog ansøgerens ægtefælle i en demonstration, hvorefter han blev tilbageholdt i 20 dage af myndighederne. Omkring to måneder efter ansøgerens ægtefælles løsladelse blev deres bopæl opsøgt flere gange af myndighederne. Omkring [efteråret] 2015 udrejste ansøgeren illegalt af Kuwait sammen med sin ægtefælle og deres børn. Ansøgeren har derudover oplyst, at hendes ægtefælle var politisk aktiv i Kuwait. Ansøgeren blev gift med sin ægtefælle for omkring 13 år siden. Ægteskabet var arrangeret. Ansøgerens ægtefælle udsatte gentagne gange ansøgeren og parrets børn for fysiske overgreb, ligesom han har voldtaget ansøgeren. Ansøgeren forlod sin ægtefælle. Efter bruddet fandt ansøgerens familie ud af, at hun havde forladt sin ægtefælle, og ansøgeren formoder, at hendes far eller farbrødre vil slå ansøgeren ihjel, idet hendes handlinger strider mod kulturen i Kuwait. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om hendes identitet og oprindelige asylmotiv til grund. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om hendes identitet og asylmotiv, ligesom ansøgerens forklaring fremstår konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet henviser til de divergenser, der fremgår af Udlændingestyrelsens afgørelse af […] og Flygtningenævnets beslutning af […]. På baggrund af ansøgerens forklaring i retten om hendes forhold til sin ægtefælle, og da ægtefællen [i efteråret] 2019 er idømt 4 års fængsel for voldtægt af ansøgeren og for vold mod deres børn, finder Flygtningenævnet, at ansøgeren er i et modsætningsforhold til sin ægtefælle. Da Flygtningenævnet ikke kan lægge ansøgerens forklaring om sin identitet til grund, og da ansøgerens statsborgerskab således er ukendt, kan Flygtningenævnet ikke lægge til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til sit hjemland ikke vil kunne søge sit hjemlands myndigheders beskyttelse, eller at ansøgeren ikke kunne henvises til at tage ophold et andet sted i sit hjemland som et internt flugtalternativ. På denne baggrund finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til sit hjemland vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af udlændingeloven s§ 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” hjem/2020/2/HZC
