Nævnet stadfæstede i september 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig ansøger, der har oplyst at være bidoon (statsløs) fra Kuwait. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ved fremmødet i Flygtningenævnet har ansøgeren i det væsentlige været uvillig til at afgive forklaring. Ansøgerens advokat har herefter fremsat anmodning om, at sagen skulle udsættes. Advokaten henviste til, at ansøgeren har en konflikt med sin ægtefælle om deres fælles børn. Ansøgeren var derfor så psykisk påvirket af sin samlede situation, at han var ude af stand til at afgive forklaring. Efter votering har Flygtningenævnet ikke fundet anledning til at imødekomme denne anmodning. Ansøgeren er angiveligt statsløs (bidoon) og shia-muslim fra Sulaibiya, Kuwait. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger, men han har deltaget i tre organiserede demonstrationer for statsløses (bidooneres) rettigheder. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Kuwait frygter, at han vil blive fængslet på livstid eller henrettet af de kuwaitiske myndigheder, fordi han har deltaget i demonstrationer. Ansøgeren har videre henvist til, at han frygter, at han vil blive fængslet på livstid eller henrettet af myndighederne, fordi han er udrejst illegalt af Kuwait. Endelig har ansøgeren henvist til de generelle forhold for statsløse (bidoonere) i Kuwait. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han er statsløs (bidoon), og at han er født og opvokset i Kuwait, hvor han har boet hele sit liv. Ansøgeren har deltaget i tre demonstrationer, som foregik den [i begyndelsen af] 2014. Ansøgeren blev tilbageholdt i 20 dage af myndighederne i forbindelse med demonstrationen [i begyndelsen af] 2014. Under tilbageholdelse blev ansøgeren udsat for fysiske overgreb. Ansøgeren blev løsladt, fordi han underskrev nogle papirer om, at han ville samarbejde med myndighederne. To måneder efter ansøgerens løsladelse blev hans bopæl opsøgt af myndighederne. Efterfølgende blev ansøgerens bopæl opsøgt yderligere fire gange af myndighederne med syv til ti dages mellemrum. I forbindelse med den ene opsøgning blev ansøgeren taget med af myndighederne og afhørt. Ansøgeren tog herefter ophold hos sin ven og besøgte kun sin familie hver tiende dag. Ansøgerens ven fortalte ham, at ansøgerens familie løbende blev opsøgt af myndighederne. [I efteråret] 2015 udrejste ansøgeren af Kuwait. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til sit hjemland vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse. Flygtningenævnet finder som Udlændingestyrelsen, at der er en række væsentlige divergenser imellem ansøgerens og dennes ægtefælles forklaringer, ligesom der er væsentlige divergenser i ansøgerens forklaring om dennes konflikter i Kuwait. Flygtningenævnet kan efter omstændighederne henvise til Udlændingestyrelsens afgørelse [fra sommeren] 2017, herunder særligt side […]. Herudover bemærker Flygtningenævnet, at ansøgeren ved oplysnings- og motivsamtalen [i foråret] 2016, side […], har forklaret, at han efter sin løsladelse var så medtaget, at han i to måneder skulle have hjælp til at gå på toilettet. Dette er gentaget af ansøgerens advokat i dennes indlæg til Flygtningenævnet. Ved asylsamtalen [i sommeren] 2017, side […], har ansøgeren imidlertid forklaret, at han, da han omkring to en halv måned efter løsladelsen blev opsøgt af myndighederne, var henholdsvis på arbejde og ude at spille fodbold. Ansøgeren har ikke under sit fremmøde i Flygtningenævnet på nogen måde været villig til at bidrage yderligere til sagens oplysning. Efter en samlet vurdering, finder Flygtningenævnet herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort hverken sit asylmotiv eller sin identitet. Flygtningenævnet finder således ikke, at ansøgeren risikerer forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller har behov for beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, ved en tilbagevenden til sit hjemland. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” hjem/2019/41/ajev
