Nævnet stadfæstede i december 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Ghana. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk fante og kristen fra Takoradi, Ghana. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter chikane fra befolkningen, idet han er biseksuel. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han sammen med sin daværende mandlige kæreste, [A], blev overfaldet og slået af en gruppe mænd, som også kastede sten efter dem og truede med at sætte ild til dem. Videre har ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive retsforfulgt af myndighederne, da han har stjålet penge fra [B], som han er opvokset hos. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han som teenager blev smidt på gaden af [B] efter at hun opdagede, at han havde et forhold til en anden mand, [C]. Tre til fire måneder efter tog han hjem til [B], og da hun ikke var hjemme, valgte han at stjæle hendes penge, hvorefter han forlod byen. Han er senere blevet bekendt med, at [B] har anmeldt ham til politiet, hvorfor han frygter, at politiet vil retsforfølge ham. Ansøgeren har derudover som asylmotiv henvist til, at han frygter sin tidligere udlejer i Ghana, fordi han skylder udlejeren penge. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han ved sin udrejse af Ghana manglende at betale sin udlejer for et års husleje, hvorfor han har et økonomisk udestående med denne. Endelig har ansøgeren som asylmotiv henvist til, at han frygter, at han ikke kan få den medicin han har brug for i sit hjemland. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hvis han ikke har penge til at købe sin [F]medicin, kan han ikke få den, idet der ikke er nogen, som betaler for ens behandling. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om, at han som følge af et tyveri er kommet i et modsætningsforhold til de ghanesiske myndigheder, til grund. Flygtningenævnets flertal kan endvidere ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv i øvrigt til grund, idet forklaringen fremstår utroværdig og konstrueret. Flygtningenævnets flertal finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han er biseksuel. Ved vurderingen af ansøgerens troværdighed lægger Flygtningenævnets flertal ligesom Udlændingestyrelsen vægt på, at ansøgeren har forklaret forskelligt om, hvorvidt [D] boede ved sin onkel [C], at ansøgeren har forklaret forskelligt om, hvornår og af hvem han blev konfronteret med, at han var opdaget nøgen sammen med [C], at ansøgeren har forklaret forskelligt om længden af den periode, han så [C], at ansøgeren har forklaret forskelligt om, hvor lang tid, han havde kendt [A], da de blev overfaldet i Accra, at ansøgeren har forklaret forskelligt om, hvor mange personer der deltog i overfaldet, og at ansøgeren har forklaret forskelligt om, hvor overfaldet startede, herunder om det var mens ansøgeren var alene, eller om [A] var til stede. Nævnets flertal skal herved henvise til begrundelsen i Udlændingestyrelsens afgørelse. Flygtningenævnets flertal lægger endvidere vægt på, at ansøgeren har forklaret forskelligt om, hvornår han angiveligt stjal pengene, og hvor længe han boede på gaden i Takoradi, inden han flyttede til Accra. Nævnets flertal kan henvise til begrundelsen i Udlændingestyrelsens afgørelse. Det bemærkes i øvrigt, at ansøgeren har været i stand til at opholde sig i Ghana i mere en 10 år efter tyveriet uden at opleve problemer med myndighederne. Flygtningenævnets flertal finder, at det, der er kommet frem på nævnsmødet, ikke kan føre til en anden vurdering. Det er indgået i Flygtningenævnets flertals vurdering, at ansøgeren har forklaret om omstændigheder, som fandt sted for flere år siden, og til dels da ansøgeren var barn. Flertallet finder imidlertid, at divergenserne angår omstændigheder, som ansøgeren må forventes at kunne forklare konsistent om, hvis det, der forklares om, er selvoplevet. Ved vurderingen af ansøgerens generelle troværdighed har Flygtningenævnets flertal endvidere lagt en vis vægt på, at ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen [i vinteren] 2020 forklarede, at han, da han i [sommeren] 2015 rejste til Danmark for at besøge [E], ikke havde planer om at rejse tilbage til Ghana, selv om han kom til Danmark på et turistvisum, ligesom ansøgeren først søgte om asyl [i vinteren] 2020. Flygtningenævnets flertal finder på denne baggrund, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Ghana vil være i en risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Det forhold, at ansøgeren muligvis har et økonomisk udestående med sin tidligere udlejer, kan ikke begrunde, at ansøgeren meddeles opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens § 7. Tilsvarende kan det forhold, at ansøgeren ikke har penge til medicin for [F] ikke begrunde, at ansøgeren meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Ghan/2020/2/imbs
