Nævnet stadfæstede i juli 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Ghana. Indrejst i 2019. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk nzema og kristen fra [A], Ghana. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive dræbt af personer fra lokalsamfundet i byerne [A] og [B], fordi han er homoseksuel. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han har været i tre forskellige forhold med mænd, henholdsvis [E], [O] og [F]. De to første forhold voldte ikke ansøgeren problemer. Det tredje forhold skabte problemer, idet personer fra lokalsamfundet blev bekendt med, at ansøgeren var i et forhold med [F]. Personer fra lokalsamfundet fik mistanke om ansøgerens forhold til [F], fordi de tilbragte meget tid sammen. Personer, som ansøgeren kendte, henvendte sig flere gange til ansøgeren for at spørge, om ansøgeren var i et forhold med [F], hvortil ansøgeren svarede benægtende. En dag i [efteråret] 2019, hvor ansøgeren var til et bryllup i selskab med [F], blev ansøgeren og [F] overfaldet af en persongruppe på mere end 10 mennesker. Gruppen overfaldt ansøgeren og [F] med slag, men ansøgeren nåede at flygte. Det lykkedes derimod ikke [F] at flygte. Ansøgeren rejste herefter hen til sin ekskæreste [O], hvor ansøgeren fandt ud af, at [F] var blevet indlagt på et hospital efter overfaldet. Efter to til tre ugers ophold hos [O], udrejste ansøgeren [en nærmere angiven dato i efteråret] 2019 illegalt af Ghana. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet ansøgeren har forklaret divergerende på en række centrale punkter. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om sine kæresteforhold, og om han havde fortalt andre om sin seksualitet. Endvidere har ansøgeren forklaret divergerende om det ene overfald, som ansøgeren har forklaret om, og som førte til ansøgerens udrejse. Derudover har Flygtningenævnet tillagt det en vis vægt, at ansøgeren indrejste i Danmark [en nærmere angiven dato i efteråret] 2019 og først søgte om asyl [en nærmere angiven dato i slutningen af vinteren] 2020, efter han var blevet anholdt af politiet og sigtet for at have udført ulovligt arbejde i Danmark. Endelig har Flygtningenævnet lagt vægt på, at ansøgerens generelle troværdighed er alvorligt svækket som følge af, at ansøgeren i forbindelse med sin anholdelse og senere asylansøgning afgav bevidst urigtige oplysninger til politiet om sin identitet. På denne baggrund tilsidesætter Flygtningenævnet ansøgerens forklaring om sit asylmotiv som konstrueret og utroværdig. Herefter finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Ghana vil være i risiko for konkret, individuel forfølgelse eller for at blive udsat for dødsstraf, tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Betingelserne for at meddele opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2, er derfor ikke opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Ghan/2020/1/lbv
