Nævnet stadfæstede i august 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger. Sambehandlet med ansøgerens ægtefælle. Indrejst i 2018. Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgeren er etnisk georgier og kristen ortodoks fra [A], Georgien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter overgreb fra myndighederne i såvel Georgien som Ukraine, herunder fordi han lider af psoriasis og hepatitis C, hvilket gør ham særligt sårbar. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv videre oplyst, at han støtter Nationalpartiet i Georgien. Efter regeringsskiftet i 2013 blev han – i 2014 – fyret fra sit arbejde som følge af sin politiske overbevisning. Han blev gift i 2015 og boede med sin ukrainske ægtefælle i Ukraine. Han rejste i 2016 til Georgien for at hjælpe sin søster i forbindelse med kommunalvalget, og blev her i juli 2016 udsat for vold af en person – der præsenterede sig som [B] og som forud havde ringet til ansøgeren og bedt om et møde – og to andre mænd, hvorved han fik slået flere tænder ud. Mændene, som ansøgeren opfattede som myndighedspersoner, udtrykte utilfredshed med ansøgerens politiske agitation. Efter overfaldet tog ansøgeren ophold i Tbilisi i to måneder, inden han vendte tilbage til Ukraine. I Ukraine oplevede ansøgeren problemer med myndighederne fra 2016, hvilke problemer intensiveredes, efter at Mikheil Saakashvilis blev anholdt. Ansøgeren havde i Ukraine en bagerforretning, som myndighederne opsøgte og kontrollerede næsten hver dag. Myndighederne tog uden videre brød fra forretningen. Ansøgeren måtte lukke sin bagerforretning og åbne en ny, men chikanen fra myndighederne fortsatte. Ansøgeren blev ofte standset på gaden af politiet, der visiterede ansøgeren og skulle se hans dokumenter. Myndighederne ransagede tre gange i sommeren 2017 ansøgerens bopæl. Ansøgeren har videre oplyst, at hans ægtefælle, der var gynækolog, blev opsøgt af politiet i sin klinik og forsøgt anholdt for bestikkelse på grundlag af en falsk anklage. [I sommeren] 2018 blev ansøgeren standset af 5 myndighedspersoner, der ankom i bil. Ansøgerens ægtefælle og forretningsdrivende i nærheden overværede dette. De forsøgte at plante en pakke med hvidt pulver, som ansøgeren formodede var narkotika, på ham. Myndighedspersonerne meddelte ham, at de ville finde ham og sætte ham i fængsel. Ansøgeren udrejste herefter af Ukraine [i sommeren] 2018. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Nævnet har herved navnlig lagt vægt på, at ansøgeren i sit asylansøgningsskema hverken har omtalt overfaldet af ham i Georgien i 2016 eller episoden [i sommeren] 2018 i Ukraine, hvilken episode ifølge ansøgeren var helt central for hans beslutning om at udrejse af Ukraine. Ansøgerens forklaring for Flygtningenævnet, hvorefter han var meget træt og havde udslæt på hånden, da han udfyldte skemaet, og desuden fik oplyst, at han kun skulle skrive kort om sit motiv, kan ikke føre til en ændret vurdering. Nævnet bemærker herved, at ansøgeren i skemaet relativt detaljeret har oplyst om øvrige forhold. Nævnet har herudover lagt vægt på, at ansøgeren under asylsagens behandling har forklaret divergerende om centrale forhold, herunder om han modtog trusler i Georgien i forbindelse med sin fyring i 2014, hvad [B] sagde til ham, da han ringede til ansøgeren, og om hvilket parti, han støttede i Georgien. Flygtningenævnet finder derfor, at betingelserne opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, ikke er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Geor/2020/4/CRT
