Nævnet stadfæstede i august 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Georgien. Indrejst i 2019. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk tjetjener og muslim fra [A], Georgien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Georgien frygter, at der vil ske hende noget som følge af en konflikt hendes forældre har. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at hun ikke ved, hvad konflikten handler om, eller hvem de involverede parter er. Det bemærkes indledningsvis, at Flygtningenævnet ikke finder grundlag for at behandle sagen på et mundtligt nævnsmøde, jf. §§ 53, stk. 11 og 56, stk. 3. Flygtningenævnet har d.d. truffet afgørelse i ansøgerens forældres asylsager. Flygtningenævnet har i forældrenes afgørelse anført: ”Flygtningenævnet kan i lighed med Udlændingestyrelsen lægge ansøgernes forklaringer om deres asylmotiv til grund. Flygtningenævnet finder dog, at den mandlige ansøgers modsætningsforhold til unavngivne privatpersoner ikke er af sådan karakter og intensitet, at det kan begrunde meddelelse af opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder således, at den mandlige ansøger må henvises til at søge myndighedernes beskyttelse mod eventuelle overgreb fra medlemmer af [B]-klanen, og nævnet finder, at oplysningerne i den mandige ansøgers eller i de foreliggende baggrundsoplysninger ikke giver grundlag for at antage, at ansøgeren ikke vil kunne opnå fornøden beskyttelse fra de georgiske myndigheder. Det bemærkes i den forbindelse, at det alene beror på den mandlige ansøgers egne formodninger, at der er sammenhæng med den gamle blodhævnskonflikt fra 2001 og begivenhederne forud for udrejsen i 2019. Det forhold, at den mandlige ansøger har oplyst, at han indgav anmeldelse til det lokale politi, men at politiet ikke har foretaget sig yderligere, kan ikke føre til en ændret vurdering heraf. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren må henvises til at klage til den rette overordnede myndighed over lokalpolitiets eventuelle manglende behandling af hans anmeldelse. Flygtningenævnet bemærker endelig, at det fremgår af det for Flygtningenævnet foreliggende baggrundsmateriale, herunder Udlændingestyrelsens og Dansk Flygtningehjælps rapport ”Georgia, The Situation of the Kist Community and the Chechens” fra november 2018, at etniske tjetjenere har de samme rettigheder som andre georgiske statsborgere i forhold til at indgive klager over myndighedsbehandling. Der findes desuden NGO’er, der tilbyder gratis retshjælp i [A], og derudover ligger der en lokal politistation i [A]-kløften. Der findes derfor flere nationale og regionale muligheder for at løse konflikten og for at få den fornødne hjælp til at klage, hvis ansøgeren finder behov herfor.” Flygtningenævnet kan i det hele henholde sig til forældrenes afgørelse i ansøgerens asylsag. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Georgien vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Det bemærkes, at de generelle forhold for tjetjenere i Georgien ikke i sig selv kan føre til opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” geor/2020/3/imbs
