Nævnet stadfæstede i august 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt to børn fra Georgien. Indrejst i 2019. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er etnisk tjetjenere og muslimer fra [A], Georgien. Ansøgerne har ikke været medlemmer af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til sit hjemland frygter at blive slået ihjel af privatpersoner fra [A]-området grundet en konflikt over etableringen af et lokalt vandkraftværk. Den mandlige ansøger har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at konflikten startede, da myndighederne i Georgien i [foråret] 2019 besluttede, at der skulle opføres et vandkraftværk omkring en kilometer fra ansøgerens bopæl. Store dele af lokalbefolkningen, herunder ansøgeren, var imod etableringen af vandkraftværket. Ansøgeren deltog i forbindelse hermed i en række protestester og demonstrationer. I [foråret] fik han en mundtlig advarsel af en gruppe, som var for etableringen af vandkraftværket. Samme dag blev han trukket ud af sin bil og slået bevidstløs af en gruppe på syv personer. Ansøgeren var herefter indlagt på hospitalet i en måned. Ansøgeren meldte efterfølgende episoden til politiet, men overfaldsmændene blev ikke anholdt eller retsforfulgt. En ældre fra ansøgerens klan tog også kontakt til overhovedet fra den overfaldende klan. Dette førte heller ikke til noget, idet ansøgerens far i 2001 havde slået et medlem af den overfaldende klan ihjel ved et uheld. I [efteråret] 2019 deltog ansøgeren i en demonstration i [by C]. Samme aften sprang nogle personer over muren til ansøgerens families hus og skød deres to vagthunde og deres hvalp. Naboerne kom til, og de indtrængende personer flygtede. Ansøgeren kørte herefter hjem til en ven, og familien udrejste af landet omkring 14 dage senere. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Georgien frygter, at der vil ske hende, hendes ægtefælle eller børn noget, idet hendes ægtefælle har en konflikt med en række privatpersoner fra [A]-området. Den kvindelige ansøger har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at hun ikke ved, hvem hendes ægtefælle har en konflikt med. Myndighederne i Georgien har i en årrække forsøgt at igangsætte et projekt i det område, hvor ansøgeren og hendes familie bor, hvilket ansøgeren og hendes ægtefælle var imod. I forbindelse med, at projektet blev igangsat, deltog en række georgiske ministre i en ceremoni [i foråret] 2019, og her kom ansøgerens ægtefælle op at slås med nogle personer, som var for projektet. I [sommeren] 2019 blev ægtefællen udsat for vold af nogle personer, som var for projektet, og ægtefællen var herefter indlagt i en måned. Ansøgerens ægtefælle protesterede igen [i efteråret] 2019 mod igangsættelsen af projektet. [I efteråret] 2019 blev familien opsøgt af nogle ukendte personer på deres bopæl om natten. De ukendte personer smadrede deres vinduer og slog deres tre hunde ihjel. Deres naboer kom ud af deres hjem, og de ukendte personer forlod ansøgerens hus. Ansøgeren har endelig anført, at de personer, som var for projektet, var i familie med ægtefællens stedmor, som ægtefællens far kom til at slå ihjel ved et uheld for omkring ti år siden. Det bemærkes indledningsvis, at Flygtningenævnet ikke finder grundlag for at behandle sagen på et mundtligt nævnsmøde, jf. §§ 53, stk. 11 og 56, stk. 3. Flygtningenævnet kan i lighed med Udlændingestyrelsen lægge ansøgernes forklaringer om deres asylmotiv til grund. Flygtningenævnet finder dog, at den mandlige ansøgers modsætningsforhold til unavngivne privatpersoner ikke er af sådan karakter og intensitet, at det kan begrunde meddelelse af opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder således, at den mandlige ansøger må henvises til at søge myndighedernes beskyttelse mod eventuelle overgreb fra medlemmer af [B]-klanen, og nævnet finder, at oplysningerne i den mandige ansøgers eller i de foreliggende baggrundsoplysninger ikke giver grundlag for at antage, at ansøgeren ikke vil kunne opnå fornøden beskyttelse fra de georgiske myndigheder. Det bemærkes i den forbindelse, at det alene beror på den mandlige ansøgers egne formodninger, at der er sammenhæng med den gamle blodhævnskonflikt fra 2001 og begivenhederne forud for udrejsen i 2019. Det forhold, at den mandlige ansøger har oplyst, at han indgav anmeldelse til det lokale politi, men at politiet ikke har foretaget sig yderligere, kan ikke føre til en ændret vurdering heraf. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren må henvises til at klage til den rette overordnede myndighed over lokalpolitiets eventuelle manglende behandling af hans anmeldelse. Flygtningenævnet bemærker endelig, at det fremgår af det for Flygtningenævnet foreliggende baggrundsmateriale, herunder Udlændingestyrelsens og Dansk Flygtningehjælps rapport ”Georgia, The Situation of the Kist Community and the Chechens” fra november 2018, at etniske tjetjenere har de samme rettigheder som andre georgiske statsborgere i forhold til at indgive klager over myndighedsbehandling. Der findes desuden NGO’er, der tilbyder gratis retshjælp i [A], og derudover ligger der en lokal politistation i [A]-kløften. Der findes derfor flere nationale og regionale muligheder for at løse konflikten og for at få den fornødne hjælp til at klage, hvis ansøgeren finder behov herfor. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet således, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Georgien vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Det bemærkes, at de generelle forhold for tjetjenere i Georgien ikke i sig selv kan føre til opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” geor/2020/2/imbs
