Nævnet meddelte i februar 2020 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Etiopien. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk oromo og sunni-muslim af religiøs overbevisning fra Shashamane, Arsi, Etio-pien. Ansøgeren har sympatiseret med det regimekritiske parti Oromo Liberation Front. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Etiopien frygter at blive slået ihjel af de etiopiske myndigheder, idet at han ved flere lejligheder har deltaget i regimekritiske aktiviteter. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han påbegyndte sine regimekritiske aktiviteter [i efteråret] 2012, hvor han hørte regimekritisk musik hos frisøren. Kort herefter kom fem politibe-tjente til frisørsalonen og anholdt ansøgeren og fem andre personer. Ansøgeren blev herefter fængs-let i omkring seks måneder, hvor han jævnligt blev udsat for fysiske overgreb. Myndighederne op-lyste, at de mistænkte ham for at være medlem af det regimekritiske parti Oromo Liberation Front (OLF), hvilket ansøgeren benægtede. Efter løsladelsen var ansøgeren [i foråret] 2014 med til at ar-rangere en demonstration for oromoers rettigheder, som han også selv deltog i. Under demonstrati-onen blev ansøgeren udsat for vold af politiet og blev som følge heraf indlagt på hospitalet i ti dage. Mens ansøgeren var indlagt, fik han at vide, at politiet havde opsøgt hans bopæl, og at ansøgerens far i forbindelse hermed var blevet anholdt. Da ansøgeren blev udskrevet, tog han ophold hos sin moster i omkring ti dage, hvorefter han udrejste af Etiopien. Både ansøgerens mor og to af hans søskende er efterfølgende ligeledes blevet fængslet og er efter ansøgerens oplysninger ikke efterføl-gende løsladt. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring, der er understøt-tet af indholdet i torturundersøgelsen, til grund. Flygtningenævnet kan således lægge til grund, at ansøgeren har været fængslet i omkring seks måneder, hvor han blev udsat for omfattende tortur, fordi myndighederne mistænkte ham for at være medlem af OLF. Det kan videre lægges til grund, at ansøgeren efter sin løsladelse var med til at arrangere en demonstration, hvorunder han blev såret af politiet og derfor kom på hospitalet, hvor han opholdt sig i ti dage, hvorefter han gemte sig hos sin moster i yderligere omkring ti dage, inden han udrejste af Etiopien. Endelig kan Flygtninge-nævnet ikke afvise, at ansøgerens forældre og to af hans søskende fortsat er fængslet i Etiopien. Det fremgår af de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder ”ETHIOPIA Opposition groups: Recent Developments” udgivet af Udlændingestyrelsen i januar 2020, bl.a., at OLF i 2018 blev taget af den nationale terrorliste, at lederne af OLF vendte tilbage til Etiopien i september 2018 efter invitation fra premierministeren, og at myndighederne har frafaldet anklager eller løsladt mere end 10.000 personer, der var anklaget eller dømt for terrorisme eller korruption, og at dette også har omfattet oromo-oprørere. Den 27. januar 2020 har Amnesty International imidlertid offentliggjort en artikel på internettet, hvoraf det fremgår bl.a., at ”75 supporters of the Oromo Liberation Front (OLF) were arrested over the weekend from various places in different places in different parts om Oromia Regional State, as Ethiopian authorities intensify the crackdown on dissenting political views ahead of the general elections. …The weekend arrest are the latest in a long line of mass arrests of opposition activists. The Ethiopian police and military have been rounding up people for “rehabilitation training” since February 2019.” På den anførte baggrund og efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet, at det ikke kan afvises, at ansøgeren fortsat er i myndighedernes søgelys, og at han derfor ved en tilbagevenden til Etiopien vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Etio/2020/1/CERA
