Nævnet meddelte i december 2019 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Etiopien. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk ogaden og sunni muslim fra [A] ved [B], Ogaden i Etiopien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer. Udlændingestyrelsen meddelte [i foråret] 2014 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Det fremgår af klagerens oprindelige asylsag, at klageren som asylmotiv henviste til, at han ved en tilbagevenden frygter at blive dræbt af Liyu police, da de mistænker ham for at støtte Ogaden National Liberation Front (ONLF). Klageren havde til støtte for sit oprindelige asylmotiv oplyst, at hans bror i [foråret] 2011 blev dræbt af Liyu police, da han havde overgivet fødevarer til ONLF. Klageren blev i den forbindelse skudt i benet. Under den efterfølgende indlæggelse blev klageren opsøgt tre gange af [C] og hans mænd fra Liyu police, som truede med at slå klageren ihjel, hvis han støttede ONLF. Efterfølgende opsøgte de også klageren i hans butik. [I efteråret] 2012 opsøgte ONLF medlemmer klagerens forretning, hvor kun hans ægtefælle var til stede. [I efteråret] 2012 opsøgte Liyu police forretningen. Her spurgte de efter klageren, og klagerens ægtefælle blev i den forbindelse slået ihjel i forretningen. Hans far blev i forlængelse heraf fængslet. I forbindelse med klagerens sag om forlængelse af hans opholdstilladelse har Udlændingestyrelsen lagt vægt på, at klageren har forklaret divergerende om konflikten i hjemlandet. De har derfor vurderet, at klageren har givet bevidst urigtige oplysninger om hans asylmotiv, og at de ikke kan lægge hans forklaring til grund. [I efteråret] 2019 nægtede Udlændingestyrelsen derfor at forlænge klagerens opholdstilladelse, idet Udlændingestyrelsen fandt, at klageren havde opnået opholdstilladelsen ved svig, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 2, nr. 1 og § 19, stk. 7, jf. § 26, stk. 1. (lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017). Flygtningenævnet bemærker indledningsvis, at den oprindelige tilladelsesresolution ikke foreligger, men idet klageren er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, må det antages, at opholdstilladelsen er meddelt på baggrund af klagerens oprindelige forklaring om sit asylmotiv. Udlændingestyrelsen har ved sin afgørelse om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelsen imidlertid fundet, at klageren har opnået sin opholdstilladelse ved svig, idet Udlændingestyrelsen har lagt vægt på, at klageren har forklaret divergerende om forskellige forhold i relation til asylmotivet. Flygtningenævnet bemærker, at det er myndighederne, der har bevisbyrden for, at det oprindelige asylgrundlag er urigtigt. Flygtningenævnet bemærker, at klagerens forklaringer under henholdsvis den oprindelige asylsag og nærværende sag er afgivet med mere end fem års mellemrum, og at de på de centrale punkter er fastholdt. Flygtningenævnet finder, at de divergenser og udbygninger, der er mellem forklaringerne, ikke er væsentlige og af et sådant omfang, at de giver tilstrækkeligt grundlag for at statuere svig, eller at grundlaget for opholdstilladelsen i øvrigt var urigtigt. Flygtningenævnet lægger således klagerens forklaring om, at han frygter at blive dræbt af Liyu police, til grund. Flygtningenævnet finder, at der efter de foreliggende baggrundsoplysninger ikke er grundlag for, at anse truslen mod klagerens person for mindre i dag, end da klageren blev meddelt opholdstilladelse i 2014. Betingelserne for at nægte forlængelse af klagerens opholdstilladelse er således ikke til stede. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsen afgørelse af 12. september 2019, således at klageren fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” Etio/2019/18/IMBS
