Nævnet stadfæstede i december 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt et barn fra Eritrea.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk tigrinya og kristen fra [by], Eritrea. Klageren er medlem af pinsebevægelsen. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark i vinteren 2017, og at hun den i foråret 2020 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. [Partsrepræsentant] har i [vinteren 2020] på vegne af klageren klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hun ved en tilbagevenden til Eritrea frygter, at hun vil blive fængslet af de eritreiske myndigheder som følge af, at hun er medlem af pinsebevægelsen, og fordi hun ikke ønsker at aftjene nationaltjeneste. Flygtningenævnet kan ikke lægge klageres forklaring om sin konversion fra ortodoks kristen til pinsebevægelsen til grund. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at klageren ikke, da hun blev afhørt om sit asylmotiv af politiet i vinteren 2018, oplyste, at hun var konverteret til pinsebevægelsen, inden hun udrejste fra Eritrea. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at klageren har afgivet divergerende forklaringer om, hvordan hendes interesse for pinsebevægelsen blev skabt. Hun har således under oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at hendes mors veninde [A] lærte hende om pinsebevægelsen, mens hun ikke under den samtale nævnte hendes onkels kones bror, [B], som efter hendes forklaring under asylsamtalen og i Flygtningenævnet har spillet en central rolle med hensyn til at omvende hende til pinsebevægelsen. Endvidere har hun under asylsamtalen forklaret, at hun i Eritrea besluttede sig for at konvertere efter at have modtaget undervisning i omkring en måned, mens hun under mødet i Flygtningenævnet har forklaret, at hun blev undervist i tre måneder. Disse forhold svækker klagerens generelle troværdighed. Klageren har endvidere ikke på overbevisende måde kunnet forklare om sin indre afklaringsproces og overvejelser i forbindelse med at tilslutte sig en religion, som er ulovlig i Eritrea, og som havde medført fængsling for hendes mor. På denne baggrund har klageren ikke sandsynliggjort, at hendes konversion til pinsebevægelsen er reel. Klageren har tidligere forklaret, at hun er fritaget for nationalitetstjeneste i Eritrea, fordi hun har et barn. Dette støttes af Flygtningenævnets baggrundsoplysninger. På denne baggrund har klageren ikke sandsynliggjort, at hun ved tilbagevenden til Eritrea risikerer at blive indkaldt til nationalitetstjeneste, ved i Flygtningenævnet at forklare, at hun frygter at blive indkaldt på grund af sin alder, og fordi hun er sund og rask. Klageren har således ikke sandsynliggjort, at hun ved tilbagevenden til Eritrea risikerer asylbegrundende forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7,1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Erit/2020/21/ACA
