Koens og aeresrelateret forfoelgelse Aegteskabelige forhold
Nævnet stadfæstede i august 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt tre børn fra Eritrea. Indrejst i 2017.Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk tigrinya og ortodoks kristen fra Zoba Debub, Eritrea. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Eritrea frygter, at hun vil blive indkaldt til nationaltjeneste. Herudover frygter ansøgeren, at hendes handicappede datter ikke kan få den nødvendige behandling i Eritrea. Ansøgeren har endvidere henvist til, at hun vil få problemer med lægen, der henviste hendes handicappede datter til behandling i Sudan. Endelig frygter ansøgeren, at hendes ægtefælle vil skilles. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at hun blev sendt til Sawa den 1. juli 2007. Her var hun i to år for at gennemføre 12. klasse samt en sekretæruddannelse. I omkring to år arbejdede ansøgeren som sekretær for militærforsvaret i hovedstaden Asmara til den 19. april 2010. På grund af graviditet blev ansøgeren fritaget fra nationaltjeneste. Ansøgeren mistede senere barnet. Ansøgerens ægtefælle blev fængslet gentagne gange, fordi han deserterede fra nationaltjeneste for at hjælpe ansøgeren med at passe deres barn, [S], som er handicappet. Ansøgeren blev opsøgt gentagne gange af myndighederne, hvor de truede ansøgeren med at tage hende, fordi ægtefællen var deserteret. Ansøgeren blev ikke taget med, fordi hun havde et barn. Ansøgerens svigermor blev fængslet gentagne gange. Ansøgerens ægtefælle udrejste af Eritrea, efter at ansøgeren havde født deres andet barn. Ansøgeren opsøgte en læge i Asmara, da hendes datter [S] var 4 ½ år i starten af 2016, og ansøger fik en henvisning til behandling af [S] på et hospital i Sudan. Ansøgeren fik på den baggrund udstedt et pas samt en udrejsetilladelse af myndighederne, hvorefter ansøgeren udrejste legalt af Eritrea [i sommeren] 2016 sammen med sine to ældste børn. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om problemer med myndighederne til grund. Ansøgeren har været fritaget for nationaltjeneste siden 2010 og hun er ikke forsøgt indkaldt siden, heller ikke efter ægtefællens desertering og flugt i 2013. Ansøgeren har forklaret divergerende om hendes problemer med myndighederne, idet hun til oplysnings-og motivsamtalen har forklaret, at hun ikke havde problemer med myndighederne. Hun har under samtalen [i sommeren] 2019 først forklaret, at hun ikke have problemer med myndighederne, men senere at hun var blevet opsøgt omkring 10 gange, men at det ikke var sket noget. Hun har for nævnet forklaret, at hun blev opsøgt omkring 9-10 gange, og at hun blev truet med, at de ville fængsle hende. Ansøgeren har forklaret divergerende om, hvor mange gange hendes svigermor var blevet fængslet. Endelig har ansøgeren forklaret udbyggende om, at hendes svigerfamilie var blevet opsøgt af myndighederne tre gange inden for den første måned, efter hun var udrejst. Ansøgeren har ikke haft problemer, bortset fra måske at være blevet opsøgt som følge af ægtefællens desertering og flugt. Nævnet lægger endvidere vægt på, at ansøgeren har fået udstedt pas i maj 2016, har fået udrejsetilladelse og er udrejst legalt. Endelig lægger nævnet vægt på, at ansøgeren først søgte asyl i [sommeren] 2018. Ansøgerens ønske om at sikre sine børn og leve sammen med sin ægtefælle kan ikke føre til asyl. Ansøgeren har således ikke sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevende til Eritrea vil være forfulgt, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1 eller i individuel og konkret risiko for overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Erit/2020/11/FAM
