Nævnet meddelte i november 2019 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Eritrea. Indrejst i 2018. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk tigrinya og kristen ortodoks fra [by], Eritrea. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han er deserteret fra militæret. Til støtte for sit asyl-motiv har ansøgeren forklaret, at han startede med at aftjene militærtjeneste i [militærbase] i 2001. Ansøger blev senere videreuddannet indenfor militærpolitiet. I perioden fra 2002-2004 arbejdede ansøger som vagt i [militærbase], herunder deltog han i fangetransporter. Ansøger blev i perioden 2004-2009 udstationeret til [by], hvor han havde til opgave at overvåge studerende på universitetet. I perioden 2009-2011 arbejdede ansøger som vagt i de militære træningslejre […] og […]. I 2011 blev han overflyttet til [militærbase]. Ansøger begyndte herefter at reflektere over sin fremtid og besluttede at udrejse af Eritrea. Efter ansøgers udrejse, har han skrevet og publiceret regimekritiske tekster og sange på sociale medier. Flygtningenævnet har som Udlændingestyrelsen lagt ansøgerens forklaring til grund og finder, som Udlændingestyrelsen, at ansøgeren isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet har herefter taget stilling til, om der er grundlag for at udelukke ansøgeren i medfør af udlændingelovens § 10, stk. 1, nr. 3. Ansøgeren har forklaret, at han under hele sin nationaltjeneste har arbejdet som vagt de steder, han har været stationeret, og at han havde rang af menig. Ansøgeren har videre forklaret, at han tre gange har bevogtet fangetransporter, hvor fanger blev transporteret fra militærbasen til et fængsel, og at han havde en formodning om, at fangerne havde været og ville blive udsat for overgreb, samt at han har været vidne til fysisk afstraffelse. Endelig har ansøgeren forklaret, at han aldrig selv har udøvet vold mod nogen, tværtimod har han undladt at udføre en ordre om at afstraffe en fange, hvilket medførte, at hans løn og den årlige orlov blev inddraget. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren var tvunget til at aftjene nationaltjeneste, at han af sine overordnede var beordret til at fungere som vagt, at han ikke havde reel mulighed for at nægte at udføre opgaverne, og at han som følge af den intensive kontrol og overvågning i Eritrea vanskeligt kunne flygte, ligesom det var forbundet med stor risiko at flygte. Efter karakteren og omfanget af de handlinger, ansøgeren har udført, sammenholdt med at handlingerne blev udført under tvang, finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke er omfattet af Flygtningekonventionens artikel 1 F (b). Flygtningenævnet finder derfor ikke, at der er grundlag for at udelukke ansøgeren efter udlændingelovens § 10, stk. 1, nr. 3, og Flygtningenævnet meddeler ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk.1.” Erit/2019/5KAA
