Nævnet stadfæstede juli 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Egypten. Indrejst i 2019.Flygtningenævnet udtalte:Ansøgeren er etnisk araber og muslim af trosretning fra El-Agami, Alexandria, Egypten. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Egypten frygter at blive fængslet og slået ihjel, fordi han har en konflikt med sin farbror og tre fætre. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at hans konflikt med farbroren og de tre fætre startede efter hans fars død i 1990 og vedrører familiens arv, som består af en butik og et hus. Ansøgerens farbror stjal efter farens død penge fra butikken, og i 2009 stjal han også dokumenter fra ansøgeren vedrørende butikken og huset. [I sommeren] 2018 forsøgte ansøgerens fætre at slå ansøgeren ihjel ved at slå ham i hovedet med et stykke træ. Fætrene blev idømt fængsel i seks måneder for overfaldet på ansøgeren, og ansøgeren blev flere gange opsøgt af politibetjente, som forsøgte at presse ham til at trække sin anmeldelse tilbage. I [foråret] 2019 blev ansøgeren anholdt, blandt andet på baggrund af en anmeldelse fra farbroren om ulovlig brug af ejendom. Ansøgeren har videre oplyst, at han i fængslet blev forsøgt forgiftet med en ost og efterfølgende forsøgt stukket ned af en anden indsat, og at hans farbror og fætre stod bag drabsforsøg. [På en nærmere angiven dato i foråret] 2019 søgte ansøgeren om visum til Danmark, og [omkring to uger senere] udrejste han af Egypten. Flygtningenævnets flertal finder ikke grundlag for at hjemvise sagen til Udlændingestyrelsen, idet flertallet finder sagen tilstrækkelig oplyst. Flygtningenævnets flertal kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Det kan således ikke lægges til grund, at ansøgeren har en asylbegrundende konflikt med sin farbror og fætre. Flertallet har herved lagt vægt på de samme forhold som Udlændingestyrelsen har lagt vægt på i afgørelsen af [i starten af] 2020. Flygtningenævnets flertal har således i overensstemmelse med Udlændingestyrelsen lagt vægt på, at ansøgeren først har søgt asyl mere end en måned efter indrejsen i Danmark og først efter, at han blev pågrebet af politiet under udførelse af ulovligt arbejde, ligesom ansøgerens forklaring om, hvordan hans farbror og fætre forsøgte at slå ham ihjel i fængslet forekommer usandsynlig og utroværdig. Flygtningenævnets flertal har her ud over lagt vægt på, at ansøgerens forklaring for nævnet har fremstået usammenhængende, ligesom han har forklaret udbyggende og divergerende. Han har således for nævnet forklaret, at myndighederne har smidt hans familie ud af deres lejlighed, mens han har angivet i asylskemaet og forklaret under samtalen i Udlændingestyrelsen [i starten af] 2020, at det var hans farbror og fætre, der smed familien ud af deres lejlighed. Ansøgeren har ikke anført i asylskemaet, at han har en konflikt med myndighederne, og han har først under sin forklaring for nævnet angivet, at hans ægtefælle omkring 5 måneder efter ansøgerens udrejse telefonisk er blevet truet med, at ansøgeren vil blive anklaget for at tilhøre det muslimske broderskab. Flygtningenævnets flertal har endelig lagt vægt på, at det alene beror på ansøgerens egen formodning, at det overfald han angiveligt har været udsat for [i sommeren] 2020 har relation til hans forhold i Egypten. På den anførte baggrund finder Flygtningenævnets flertal, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Egypten vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb efter § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Egyp/2020/3/cera
