demo202012

Nævnet stadfæstede i september 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt to medfølgende børn fra Den Demokratiske Republik Congo. Indrejst i år 2018. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk halv dansker og halv mujombe samt kristen katolik af trosretning fra Bacongo, Kinshasa, Den Demokratiske Republik Congo. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive slået ihjel ved en tilbagevenden til Den Demokratiske Republik Congo, fordi hun har været mistænkt for at være spion, idet hun har deltaget i en præsidentceremoni. Videre frygter ansøgeren personen, A, fra statens sikkerhedstjeneste, som tilbageholdt og afhørte ansøgeren i vinteren 2016 i Den Demokratiske Republik Congo. Endvidere frygter ansøgeren at blive kidnappet og voldtaget samt at blive set ned på af lokalsamfundet grundet en voldtægt, hun tidligere er blevet udsat for. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at hun i vinteren 2011 var til stede ved en ceremoni for den præsidentkandidat, der ikke blev valgt ind i forbindelse med præsidentvalget. Ansøgeren blev arresteret sammen med andre deltagere og slået af militærfolk. Herefter blev hun kørt til en politistation, hvor hun blev afhørt og beskyldt for at have støttet dårlig regeringsføring. På grund af sin blandede etnicitet blev ansøgeren tillige beskyldt for at være spion. Politifolkene truede ansøgeren på livet og sparkede hende. Ansøgeren blev løsladt samme dag. En nat i vinteren 2012 blev ansøgerens hjem gennemsøgt af civilklædte bevæbnede mænd. Ansøgeren blev bagbundet, slået, sparket, truet på livet samt truet med at få sat ild til sit hus. De at sagde, at de ville vende tilbage, såfremt de ikke fandt, hvad de ledte efter. Videre har ansøgeren oplyst, at hun dagen efter gennemsøgningen af sit hus rejste til Brazzaville i Republikken Congo. Under sit ophold i denne by betalte ansøgeren en mand for lave papirer med en falsk identitet. Tre til fire uger efter sin ankomst til Brazzaville rejste ansøgeren til Frankrig, hvor hun søgte om og fik afslag på asyl. På ambassaden for Den Demokratiske Republik Congo i Frankrig fik ansøgeren udstedt et laissez-passer på baggrund af papirerne med de falske oplysninger. I forbindelse med sin genindrejse til Den Demokratiske Republik Congo i vinteren 2016 blev ansøgeren tilbageholdt i lufthavnen som følge af de falske oplysninger, og en overordnet fra immigrationspersonalet ved navn B genkendte hende. B fortalte sin chef, A, at ansøgeren havde været eftersøgt under sit ophold i Frankrig, idet hun skulle have videregivet oplysninger. Ansøgeren fik lov til at indrejse, fordi hun bønfaldt dem herom. Endvidere har ansøgeren oplyst, at hun i august 2016 flyttede ansøgeren til Sudan, hvor hun var bosat fra efteråret 2016 til sommeren 2018. Ansøgeren var i Den Demokratiske Republik Congo tre gange i perioden for at besøge sin syge mor. Ved indrejsen i landet fik hun hjælp af mand ved navn C, der arbejdede for myndighederne. Han sørgede for, at ansøgeren kunne indrejse uden problemer. Ansøgeren følte sig forfulgt under sine besøg i landet. Desuden har ansøgeren oplyst, at hun under et besøg i Den Demokratiske Republik Congo i sommeren 2018 blev kidnappet og voldtaget af ukendte personer. De truede hende med en pistol og bedøvede hende, hvorfor ansøgeren ikke ved præcis, hvad der er sket. Under den efterfølgende indlæggelse fortalte en læge, at hun var blevet voldtaget. Herefter rejste ansøgeren tilbage til Sudan. Yderligere har ansøgeren oplyst, at hendes pas blev beslaglagt den i sommeren 2018 i lufthavnen i Den Demokratiske Republik Congo i forbindelse med en udrejse til London. Ansøgeren fik sit pas tilbage ved at betale C flere penge, end hun plejede at gøre. Eftersom ansøgerens navn fremgik flere steder, oplyste C hende om, at han ikke længere kunne hjælpe hende. I efteråret 2018 vendte ansøgeren tilbage til Sudan, hvor hun blev frem til sin udrejse til Danmark. Flygtningenævnet kan i nogen grad lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet finder at kunne lægge til grund, at ansøgeren har været medlem af CCCT, at hun blev anholdt i forbindelse med indsættelsesceremonien i vinteren 2011, at hun efterfølgende blev indkaldt til afhøring, og at der har været en ransagning af hendes bopæl. Som følge af, at ansøgeren ikke har forklaret ens om den vold, der skulle være udøvet under henholdsvis anholdelsen og ransagningen, finder vi det ikke sandsynliggjort, at episoderne har indebåret den grad af vold, som ansøgeren har beskrevet. Vi lægger vægt på, at hun ved begge lejligheder er blevet løsladt uden betingelser. Flygtningenævnet lægger endvidere vægt på, at ansøgeren efterfølgende er indrejst i Congo uden problemer. Vi finder det ikke sandsynligt, at hun fra den congolesiske ambassade i Frankrig har fået udstedt papirer, der ikke bar hendes eget navn. Vi finder det derfor ikke sandsynliggjort, at hun har haft problemer i forbindelse med indrejsen til Congo. Flygtningenævnet finder ikke, at episoderne med myndighederne har haft en intensitet, der kan begrunde asyl. Flygtningenævnet finder det sandsynliggjort, at ansøgeren blev voldtaget i sommeren 2018, men finder det ikke sandsynliggjort, at det var myndighedspersoner, der foretog overgrebet. Samlet finder Flygtningenævnet ikke, at hun har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Congo, vil være forfulgt jf. udlændingelovens § 7, stk. 1 eller i reel og individuel risiko for overgreb jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse..” demo/2020/12/NHA