Nævnet meddelte i januar 2020 opholdstilladelse (B-status) til en mandlig statsborger fra Den Demokratiske Republik Congo. Indrejst i 2012. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 8, stk. 2, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt klageren kan udsendes efter udlændingelovens § 31. Klageren er etnisk luba kasai og protestant af religiøs overbevisning fra Uvira, Syd-Kivu, Den Demokratiske Republik Congo. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han frygter repressalier fra de stammemedlemmer, som stod bag drabene på klagerens forældre. Endvidere frygter klageren repressalier fra de stammemedlemmer, som stod bag drabet på klagerens morfar og onkler. Klageren frygter også på ny at blive forsøgt rekrutteret af Mai Mai militsen. Endelig har klageren henvist til de generelle forhold i Den Demokratiske Republik Congo, herunder særligt forholdene for personer, der lider af [psykiske lidelser]. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hans forældre blev slået ihjel, da han var omkring 12 år gammel. Disse drab var begrundet i, at de tilhørte Luba Kasai-stammen, og opholdt sig i et område, som medlemmer fra andre stammer ikke mente tilhørte klagerens families stamme. Desuden blev klagerens morfar og fem morbrødre slået ihjel omkring et år før klageren udrejste. Disse drab var begrundet i, at drabsmændene var misundelige på klagerens morfar, da han havde fået en gård af en belgier. Flygtningenævnet bemærker, at der ikke er grundlag for at antage, at drabet på forældrene i 1991 eller drabet på morfar og 5 morbrødre i 2004 indebærer, at klageren ved en tilbagevenden til Den Demokratiske Republik Congo vil være i en individuel risiko for overgreb. Der er heller ikke grundlag for at antage, at klageren skulle være i nogen særlig risiko for at blive rekrutteret af Mai Mai eller andre oprørsgrupper. Flygtningenævnet lægger til grund, at klageren lider af [en psykisk lidelse], og at han tidligere har været udadreagerende, men at han på det seneste er velbehandlet, men stadig i en skrøbelig situation. Flygtningenævnet lægger videre til grund, at klageren ikke har familiemedlemmer i Den Demokratiske Republik Congo, der må forventes at ville kunne tage sig af ham. Flygtningenævnet finder, at den sikkerhedsmæssige og humanitære situation i Syd-Kivu, fængselsforholdene og befolkningens generelle behandling af psykisk syge sammenholdt med ansøgerens særlige baggrund, som anført ovenfor, indebærer, at det vil være i strid med artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettigheds Konvention at sende klageren tilbage til Syd-Kivu. For så vidt angår muligheden for at tage ophold andre steder i DR Congo bemærker Flygtningenævnet, at dette ikke findes rimeligt og relevant. Flygtningenævnet bemærker, at Udlændingestyrelsen ikke finder, at klageren skal være udelukket efter udlændingelovens § 10 som følge af den anførte straffedom, og at klageren i givet fald vil kunne gives opholdstilladelse. Flygtningenævnet meddeler derfor klageren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. ” demo/2020/1/imbs
