Nævnet stadfæstede i december 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Cameroun. Indrejst i 2018. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk manyou/bayamqui og kristen fra sydvest provinsen, Cumba, Cameroun. Ansøgeren har været medlem af bevægelsen Amba Boys, som kæmpede mod regeringen for rettigheder til det engelsktalende sydlige Cameroun. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af medlemmer af Amba Boys, fordi han forlod gruppen og beholdt nogle penge. Endvidere har han henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af myndighederne i Cameroun, fordi han har produceret en regimekritisk video. Ansøgeren har endvidere henvist til at han frygter borgerkrigen i Cameroun. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende om sin konflikt med medlemmer af Amba Boys og myndighederne, idet han i sit asylskema og til oplysnings- og motivsamtalen som asylmotiv har angivet, at han ved en tilbagevenden til Cameroun frygter hjemløshed, fattigdom og arbejdsløshed samt borgerkrigen. Ansøgeren har til oplysnings- og motivsamtalen på forespørgsel bekræftet, at han ikke frygter andet end det. Til asylsamtalen har ansøgeren derimod forklaret, at han ved en tilbagevenden til Cameroun frygter gruppen Amba Boys, fordi han flygtede efter at have modtaget penge fra gruppen for at fortsætte kampen mod militæret, hvorefter gruppen havde truet hans familie. Han forklarede videre, at han frygter myndighederne, fordi han har lavet en regeringskritisk video, som han sendte til tre – fire medlemmer af Amba Boys. Ansøgerens forklaring om, at han ikke oplyste om disse konflikter til Udlændingestyrelsen, fordi han ikke stolede på styrelsen og i øvrigt følte sig intimideret under oplysnings- og motivsamtalen, må tilsidesættes som utroværdig. For så vidt angår ansøgerens asylmotiv i relation til frygten for Amba Boys har Flygtningenævnet yderligere lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende og usammenhængende om en række forhold, der er centrale for asylmotivet. Ansøgeren har således til asylsamtalen [sommeren] 2019 forklaret, at han var medlem af Amba Boys i ca. en måned og en uge og derefter, at han måtte have været medlem af gruppen i ca. to måneder og to uger. På mødet i Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at han var medlem i en måned og to til tre uger. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om, hvordan han fik kontakt til Amba Boys. Han har således til den anden asylsamtale forklaret, at han møde nogle mænd fra Amba Boys og fortalte dem, at han gerne ville kæmpe for rettighederne i den engelske del af Cameroun, hvorefter mændene tog ham med til kommandanten for området. På nævnsmøde forklarede ansøgeren imidlertid, at det var en ven, hvis navn han ikke huskede, der introducerede ham. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om, hvor længe han opholdt sig i Buea som medlem af gruppen, idet han til den første asylsamtale forklarede, at han var i Buea i en uge i 2016, hvor han kæmpede mod militærstyrker, mens han til den anden asylsamtale forklarede, at han var i Buea i ca. en måned, hvor han kæmpede hver dag. Ansøgeren har endvidere forklaret usammenhængende og divergerende om, hvorvidt han deltog i kamphandlinger, og om myndighedernes opsøgning af ham efter, at han vendte tilbage til Buea. Ansøgeren har således til den første asylsamtale forklaret først, at han ikke deltog i kamphandlinger, da han vendte tilbage for at få sin del af pengene og dernæst, at han deltog i kamphandlinger imod militærstyrkerne med skydevåben. Ansøgeren forklarede videre, at politiet kom til Buea og søgte efter ham, mens han til den anden asylsamtale forklarede, at en af hans venner ringede og fortalte ham, at myndighederne ledte efter ham, men at de ikke kom til Buea. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om, hvornår hans mor angiveligt blev truet af Amba Boys. Til den første asylsamtale forklarede han, at han fik at vide, at hans familie blev truet i 2018, og at han ikke vidste, om de blev truet forud herfor. Til den anden asylsamtale forklarede ansøgeren derimod, at hans mor blev opsøgt i 2016, men at hun først fortalte ham det i 2018. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om, hvornår han udrejste af Cameroun. Han har til oplysnings- og motivsamtalen, forklaret, at han udrejste af Cameroun, da han var 17 år gammel [foråret] 2015, mens han til asylsamtalerne forklarede, at han udrejste i 2016. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren er fremkommet med en troværdig forklaring på disse divergenser. For så vidt angår ansøgerens asylmotiv i relation til videooptagelsen har Flygtningenævnet lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret usammenhængende og divergerende om, hvornår videoen blev optaget, om hvem der har set videoen og om, hvorvidt videoen blev offentliggjort. Til den anden asylsamtale forklarede ansøgeren, at han – efter at have modtaget sin betaling - blev i Buea i en uge, hvor han optog videoen. På mødet i Flygtningenævnet forklarede ansøgeren imidlertid, at han optog videoen i løbet af den måned og de uger, hvor han var medlem af Amba Boys og deltog i kampene, og at han flygtede dagen efter, at han havde modtaget betaling fra Amba Boys. Ansøgeren forklarede videre til den første asylsamtale, at hans venner, [A] og [B], og medlemmer af Amba Boys så videoen, men ikke andre. Ansøgeren forklarede dernæst, at han ikke sendte videoen til nogen personer overhovedet for derefter at forklare, at han sendte videoen til tre til fire medlemmer af Amba Boys. Han forklarede dernæst, at han ikke vidste, om de sendte videoen til andre for derefter at forklare, at han var sikker på, at de sendte den ud til andre. Ansøgeren forklarede videre, at det alene beroede på hans egen formodning, at kommandanten havde set videoen. Til den anden asylsamtale forklarede ansøgeren imidlertid, at han viste videoen til ca. fem personer fra Amba Boys, at han sendte den til disse fem personer og til kommandanten, og at den blev offentliggjort på facebook. På mødet i Flygtningenævnet forklarede ansøgeren, at han sendte videoen til kommandanten og tre medlemmer af Amba Boys, og at han troede, at den var blevet offentliggjort på facebook, da det ellers ikke var nogen, der ville kende til den. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren er fremkommet med en troværdig forklaring på disse divergenser. Flygtningenævnet finder hertil, at ansøgerens forklaring om, at han skulle være efterlyst i nyhedsudsendelser som følge af videoen, ikke forekommer troværdig, henset til at ansøgeren var helt uprofileret og henset til hans forklaring for nævnet om indholdet af videoen. Det forhold at ansøgeren ved en tilbagevenden til Cameroun frygter hjemløshed og arbejdsløshed, kan ikke føre til opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Heller ikke de generelle forhold i Cameroun, herunder for den engelsktalende del af befolkningen, kan i sig selv begrunde konventions- eller beskyttelsesstatus. Flygtningenævnet finder således sammenfattende, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Cameroun vil risikere forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Came/2019/8/kaa
