bras20201

Nævnet stadfæstede i juli 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Brasilien. Indrejst i 2017. Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgeren er etnisk kaukasier og fra Santos i staten Sao Paulo, Brasilien. Ansøgeren har om sin religion forklaret, at han var kristen indtil han fyldte 18 år, hvorefter han blev ateist. Som 32-årig konverterede ansøgeren til islam, og til oplysnings- og motivsamtalen [i foråret] 2017 var ansøgeren sunnimuslim. Til samtalen med Udlændingestyrelsen den [i sommeren] 2018 forklarede ansøgeren, at han ikke længere var muslim, men derimod ateist. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Brasilien frygter at blive slået ihjel, idet han er homoseksuel. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han adskillige gange er blevet udsat for chikane og fysiske overgreb, herunder flere seksuelle overgreb som følge af sin seksualitet. Ansøgeren har blandt andet oplyst, at han i perioden mellem 1994 og 1997 blev udsat for tre seksuelle overgreb. Ansøgeren har ligeledes oplyst, at han blev udsat for et voldeligt overfald i [efteråret] 2016, hvor fire til fem ukendte personer overfaldt ansøgeren og stak ham med knive, da han var på vej hjem fra sit arbejde. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv videre oplyst, at han i forbindelse med sin værnepligt i søværnet ved den brasilianske marine i 1997 blev dømt for at være homoseksuel og i den forbindelse afskediget. Under retssagen var ansøgeren varetægtsfængslet i en periode på nogle måneder. Ansøgeren har efterfølgende fået udstedt et ugyldigt nummer, således at han kun kunne søge nogle meget specifikke jobs, mens han mange andre steder ikke kunne ansættes. Ansøgeren har derudover som asylmotiv henvist til, at han frygter at få problemer, idet han er etnisk kaukasier. Han har til støtte herfor oplyst, at der er mange sorte mennesker, som ser ansøgeren som tilhørende en minoritet, og at der er racisme over for hvide mennesker. Ansøgeren har videre som asylmotiv henvist til, at han frygter at få konflikter med sine medarbejdere. Han har til støtte herfor oplyst, at han ikke fungerede så godt med medarbejdere, som han skulle bestemme over. Ansøgeren blev [i efteråret] 2011 meddelt flygtningestatus i Canada. I slutningen af [efteråret] 2012 rejste han tilbage til Brasilien for at sige farvel til sin familie og sine venner. Han fik derefter ikke lov til at genindrejse i Canada. Ansøgeren har under nævnsmødet forklaret, at han ønsker at rejse til Rusland og allerede oplyste dette ved sin indrejse, man at han blev presset til at søge asyl i Danmark. Flygtningenævnet har imidlertid opfattet ansøgerens forklaring således, at han frygter forfølgelse eller overgreb ved en tilbagevenden til Brasilien, og at han således har et beskyttelsesbehov. Herefter – og med hensyntagen til ansøgerens psykiske fremtræden – behandler nævnet derfor sagen. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring om sin seksuelle orientering til grund. Nævnet kan endvidere lægge ansøgerens forklaring om, at han har været udsat for flere overfald, herunder overfald på grund af sin seksualitet, da han var henholdsvis 17 år og 20 år, til grund. Flygtningenævnet finder imidlertid ikke, at der er tale om konflikter, der kan føre til, at ansøgeren meddeles opholdstilladelse i Danmark. Nævnet har herved lagt vægt på, at overgrebene ligger langt tilbage i tiden, og at ansøgeren efterfølgende blev meddelt opholdstilladelse i Canada, men frivilligt vendte tilbage til Brasilien for at overveje, om hvorvidt han ønskede permanent opholdstilladelse i Canada. Nævnet har videre tillagt det vægt, at det er lovligt at være homoseksuel i Brasilien. Nævnet bemærker hertil, at ansøgeren har forklaret, at han ikke har nogen problemer med hverken civile eller militære myndigheder og derfor må henvises til at søge myndighedsbeskyttelse. Nævnet kan videre lægge ansøgerens forklaring om, at han i [efteråret] 2016 blev overfaldet af fem ham ubekendte personer, til grund. Nævnet kan imidlertid ikke lægge ansøgerens forklaring om, at overfaldet også var begrundet i ansøgerens politiske holdninger i relation til etnicitet, til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens forklaring herom - og om hans aktiviteter på de sociale medier i relation hertil - under nævnsmødet forekommer udbyggende og dermed utroværdig, idet han hverken til oplysnings- og motivsamtalen eller til asylsamtalen har forklaret herom. Nævnet lægger således til grund, at der var tale om et tilfældigt overfald. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at der efter ansøgerens forklaring ikke skete yderligere frem til hans udrejse af Brasilien i [foråret] 2017. Nævnet finder således ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hans konflikt med den generelle befolkning har et omfang eller en intensitet, der kan føre til, at han meddeles asyl. Ansøgerens forklaring på nævnsmødet om, at overfaldet i 2016 blev begået af folk med tilknytning til mafiaen, og at han dermed har en konflikt med mafiaen, kan ikke lægges til grund, idet det alene beror på ansøgerens egen formodning. For så vidt angår ansøgerens asylmotiv i relation til en konflikt med den brasilianske marine har ansøgeren under nævnsmødet forklaret, at han i løbet af det første år som følge af sin seksualitet fik to domme, som han afsonede, hvorefter han forblev i marinen som ”stand by” i et år og arbejdede som opvasker. Han har ikke oplevet yderligere vedrørende tiden i marinen. Nævnet lægger således til grund, at der er tale om et afsluttet forhold, og at ansøgeren ikke ved en tilbagevenden til Brasilien vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse eller overgreb fra den brasilianske marine. Nævnet bemærker i denne forbindelse, at ansøgeren efterfølgende vendte tilbage til Brasilien efter at have fået opholdstilladelse i Canada, og at han to gange i henholdsvis 2015 og 2019 har fået udstedt pas af de brasilianske myndigheder. Vedrørende ansøgerens asylmotiv i relation til en konflikt med sine underordnende medarbejdere lægger nævnet til grund, at der ikke er tale om en konflikt, der har en sådan karakter eller intensitet, at den kan begrunde opholdstilladelse. Ansøgerens forklaring om sine konflikter i relation til hans tilkendegivne holdning til race og etnicitet kan heller ikke føre til opholdstilladelse, idet ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han som følge heraf har været udsat for forfølgelse eller overgreb. De generelle forhold i Brasilien, herunder for homoseksuelle og LGBT personer, kan ikke i sig selv begrunde asyl. Sammenfattende finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Brasilien vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens§ 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” bras/2020/1/DH