Nævnet stadfæstede i januar 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om bortfald af opholds-tilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Bosnien-Hercegovina. Indrejst i 1994. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er bosnisk statsborger og muslim af trosretning fra Bosnien-Hercegovina. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [foråret] 1994, og at han [i foråret] 1994 blev meddelt mid-lertidig opholdstilladelse i medfør af § 15 a i lov nr. 933 af 18. november 1992 om midlertidig op-holdstilladelse for visse personer fra det tidligere Jugoslavien, og [i efteråret] 1995 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Det fremgår af Det Centrale Personregi-ster, at klageren [i efteråret] 2015 udrejste af Danmark. Klageren har selv oplyst, at han udrejste til Sverige for at komme sig efter en skilsmisse. [Sommeren] 2018 besluttede Udlændingestyrelsen, at klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, var bortfaldet, jf. udlændingelovens 17, stk. 1 og stk. 4 samt § 17 a, stk. 1, nr. 1, idet klageren har opgivet sin bopæl i Danmark og har opholdt sig uden for Danmark i mere end 12 på hinanden følgende måneder. Flygtningenævnet lægger vægt på, at det fremgår af Det Centrale Personregister, at klageren er udrejst [i efteråret] 2015, og at klageren i sin ansøgning om dispensation for bortfald af opholdstilladelsen af [foråret] 2016 blandt andet har oplyst, at han udrejste af Danmark [i efteråret] 2015, og at han havde opsagt sin lejlighed og skaffet sig af med sine møbler. Der lægges endvidere vægt på, at klageren i en e-mail af [sommeren] 2016 tilbagekaldte sin ansøgning om dispensation for bortfald, idet han samtidig oplyste, at han er vendt tilbage til sit hjemland, at han ikke har planer om at vende tilbage til Danmark, og at der derfor ikke skal foretages yderligere i sagen. Ved en e-mail af [foråret] 2018 til Udlændingestyrelsen har klageren i øvrigt oplyst, at han [i sommeren] 2016 forlod Danmark. Han rejste til Bosnien-Hercegovina, hvor han stadig er bosiddende. Flygtningenævnet lægger herefter til grund, at klageren frivilligt har opgivet sin bopæl i Danmark i [efteråret] 2015, idet klagerens senere oplysninger om, at han på grund af en skilsmisse ikke vidste, hvad han lavede, ikke kan føre til en anden vurdering. Det lægges endvidere til grund efter oplysningerne i klagerens e-mails af [somme-ren] 2016 og af [foråret] 2018, at han siden [sommeren] 2016 har boet i Bosnien-Hercegovina, og at klageren har taget frivilligt ophold i hjemlandet. Der lægges i den forbindelse også vægt på, at kla-geren efter det oplyste har fået udstedt et nationalitetspas i Bosnien-Hercegovina [i sommeren] 2017. Flygtningenævnet finder ikke, at det kan lægges til grund, at klagerens e-mail er blevet hack-et, og at han derfor ikke har fremsendt e-mailen af [sommeren] 2016, således som det er anført i indlægget fra klagerens advokat. Flygtningenævnet finder heller ikke, at det kan lægges til grund, at klageren i [sommeren] 2016 er blevet ringet op af en medarbejder i Udlændingestyrelsen, der blandt andet meddelte, at der var truffet afgørelse i hans sag om dispensation for bortfald af opholdstilla-delsen, og at han skulle forlade Danmark inden 14 dage. Der henvises til, at der efter det oplyste ikke foreligger et notat hos styrelsen om en sådan samtale. Det fremgår af indlægget fra klagerens advokat, at klageren har oplyst, at han flere gange siden [efteråret] 2017 har været i Danmark. Flygtningenævnet kan ikke lægge oplysningen til grund, idet der ikke foreligger dokumentation herfor. Flygtningenævnet tiltræder på denne baggrund Udlændingestyrelsens afgørelse, hvorefter klagerens opholdstilladelse er bortfaldet i medfør af udlændingelovens § 17, stk. 1 og stk. 4, og at udlændingelovens § 17 a, stk. 1, ikke kan føre til, at klagerens opholdstilladelse ikke er bortfaldet. Der ses endvidere ikke med de grunde som er anført af Udlændingestyrelsen, at der skulle være grundlag for dispensation efter udlændingelovens § 17, stk. 3. Der ses i øvrigt ikke at være forhold som nævnt i udlændingelovens § 31, der er til hinder for, at klageren kan udsendes til Bosnien-Hercegovina. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Bosn/2020/1/cabv
