Nævnet stadfæstede i november 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Hviderusland. Indrejst i 2017.Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk hviderusser og ortodoks kristen af trosretning fra Vitebsk, Hviderusland. Ansøgeren har været medlem af oppositionsgruppen [X], og har i den forbindelse deltaget i fire demonstrationer i Hviderusland. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af de hviderussiske myndigheder, fordi han er medlem af oppositionsgruppen [X] og har deltaget i en række demonstrationer. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han i foråret 2015 blev medlem af oppositionsgruppen [X] i Hviderusland, og at ansøgerens to nære venner også var medlem af gruppen. Ansøgeren deltog i en demonstration mod en lov i Hviderusland, som pålagde arbejdsløse personer bøder for ikke at have et arbejde. Ansøgeren deltog senest i en demonstration [foråret] 2017, hvor ansøgeren og de to venner blev anholdt og tilbageholdt i tre dage og herefter løsladt. Omkring en uge efter blev ansøgeren opsøgt på sin bopæl af civilklædte mænd, der tog ansøgeren med til en afhøring om hans deltagelse i terrorhandlinger og demonstrationer for gruppen [X]. Herefter blev ansøgeren løsladt. Omkring en uge efter blev ansøgeren på ny tilbageholdt af mændene og taget med til en skov, hvor han blev udsat for fysiske overgreb og afhørt om sin tilknytning til [X]. Herefter blev ansøgeren løsladt. Ansøgerens venner havde samme dag været udsat for det samme. Omkring 11 dage efter fortalte ansøgerens mor, at der havde været nogle personer for at spørge efter ansøgeren på bopælen. Ansøgeren tog hen til sine to venner, og deres mødre oplyste ansøgeren, at nogle personer også havde været for at spørge efter vennerne. Ansøgeren indså, at vennerne ikke kom tilbage og antog, at de var blevet slået ihjel. Ansøgeren tog herefter en taxa og udrejste legalt til Rusland, hvorfra ansøgeren kom med en lastbilchauffør til Danmark. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet forklaringen på en række centrale punkter forekommer divergerende og utroværdig. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har oplyst divergerende om, hvad der skete i forbindelse med demonstrationen [i foråret] 2017. Ansøgeren har således i asylskemaet oplyst, at han og hans venner blev opsøgt af personer iført almindeligt tøj, som kørte dem uden for byen og truede med at slå dem ihjel, hvorefter vennerne forsvandt sporløst. Ansøgeren har derimod til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at tre politibetjente i politiuniformer kom hen til ham og hans venner, og at de blev lagt i håndjern og sat ind i en af politibilerne, som kørte dem til et arresthus i Minsk, hvor de blev tilbageholdt i tre døgn. Ansøgeren har endvidere til asylsamtalen forklaret, at politiet ikke gjorde noget for at begrænse deres frihed i bilen. Foreholdt at han til oplysnings- og motivsamtalen forklarede, at de var ilagt håndjern forklarede han, at der var gået lang tid. Nævnet finder hertil, at der forekommer påfaldende, at ansøgeren ikke i asylskemaet har nævnt de efterfølgende opsøgninger, herunder fængsling, fra myndighedernes side og bemærker, at det ikke på troværdig vis kan forklares med, at ansøgeren havde den opfattelse, at han ikke skulle skrive alt i detaljer. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om, hvor mange mennesker, der var til demonstrationen ved Videnskabsakademiet. Ansøgeren har således til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at der ikke var så mange demonstranter til stede, da det ikke var let at komme dertil grundet politiets blokader. Til asylsamtalen forklarede ansøgeren imidlertid, at han ankom til pladsen i Minsk, at der var mange mennesker, og at alle blev anholdt. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om, hvor han blev ført hen, første gang han blev opsøgt af personerne efter demonstrationen [i foråret] 2017. Til oplysnings- og motivsamtalen forklarede ansøgeren, at han [i foråret] 2017 blev opsøgt af tre civilklædte mænd, som kørte ham til en skov i udkanten af Vitebsk. Til asylsamtalen forklarede ansøgeren derimod, at han blev tilbageholdt af mændene i et rum i en almindelig bygning. Nævnet bemærker i den forbindelse, at det ikke forekommer troværdigt, at de personer, der efter ansøgerens forklaring opsøgte og tilbageholdt ham to gange efter demonstrationen [i foråret] 2017 – den sidste gang en hel dag - alene skulle have sagt til ham, at han skulle tage ansvar for demonstrationer og terrorhandlinger for [X], uden at de angiveligt kom nærmere ind på, hvad han havde gjort. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren ikke har kunnet give en troværdig forklaring på sine bevæggrunde for at tilslutte sig [X], og at han har forklaret påfaldende udetaljeret og afglidende om [X]. Han har således ikke under samtalerne med Udlændingestyrelsen været i stand til at redegøre for, hvad navnet på gruppen står for, hvordan han blev medlem af gruppen, herunder hvem der udstedte medlemskortet, hvor mange medlemmer gruppen havde, hvordan den var opbygget organisatorisk, og om den havde egne lokaler eller andet tilholdssted. Ansøgeren har heller ikke kunnet forklare nærmere om gruppens politiske mål udover, at den var imod forskellige love og dekreter, f. eks. senest at folk skulle betale en bøde for at være arbejdsløse. Ansøgeren har hertil forklaret forskelligt om gruppens forhold til præsidenten, idet han til oplysnings- og motivsamtalen forklarede, at gruppen var i opposition til den siddende præsident, […], mens han til asylsamtalen forklarede, at gruppens forhold til myndighederne var ok, og at selve gruppen ikke havde noget imod præsidenten, men var imod lovene, der undertrykte mennesker. Nævnet har endelig lagt vægt på, at ansøgeren efter sin forklaring udrejste af Hviderusland under anvendelse af eget nationalitetspas. Flygtningenævnet tilsidesætter således ansøgerens forklaring om, at han ved udrejsen af Hviderusland havde en konflikt med de hviderussiske myndigheder eller andre. Sammenfattende finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Hviderusland vil være i risiko for konkret, individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Bela/2019/1/CABV
