Nævnet stadfæstede i november 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig stats-borger fra Algeriet. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er fra […], Algeriet. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse for-eninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af [A] eller hans familie, at han frygter at blive slået ihjel af [B], at han frygter at være meldt for våbenbesiddelse og terrorvirksomhed, samt at han frygter at afsone en straf, som han mener at have fået ved urette. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv blandt an-det oplyst, at han solgte cigaretter og parfumer til nogle dømte terrorister, som ikke ville betale. Det var blandt andre [A], som ikke ville betale, og ansøgerens far tog derfor til hans bopæl, for at få ham til at betale. Senere kom [A] til ansøgeren og sagde, at han ville tage ansøgerens penge. Efter endnu en opsøgning slog ansøgeren [A] og [C], fordi han ikke ville finde sig i mere. Senere opsøgte de to ansøgeren og hans mor med et sværd. Ansøgeren fik herefter slået [A] med en sten og stukket ham med sværdet. Ansøgeren blev idømt en straf på seks måneders fængsel derfor, og han frygter, at [A’s] familie ønsker at tage hævn. Ansøgeren har endvidere til støtte for sit asylmotiv oplyst, at ansøgerens ven [D] begik en række røverier og slog en mand. Ansøgeren blev i den forbindelse beskyldt for at have stukket en person med et sværd, og han blev taget med på stationen, hvor han blev udsat for voldelige overgreb af politiet. Ansøgeren fandt efter sin udrejse ud af, at politiet hav-de ransaget hans bopæl, fordi de ikke kunne finde ansøgeren. Ansøgeren har endvidere oplyst, at [B] vil være efter ansøgeren, idet [B] er terrorist, samt idet han vil hævne sig på ansøgeren, fordi [B] tror, at det er ansøgerens skyld, at [B] kom i fængsel. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har afgivet skiftende forklaringer om sin identitet, hvilket svækker ansøgerens generelle troværdighed. I asylskemaet og ved oplysnings- og motivsamtalen [i sommeren] 2016, har han oplyst, at han er fra Marokko, og som asylmotiv anført, at han savnede rettigheder i Vestsahara, og at han var udrejst illegalt af Marokko. I samtalen med Dansk Flygtningehjælp, som er gennemført efter Udlændingestyrelsen havde sendt Dansk Flygtningehjælp en indstilling til afslag, da ansøgningen var åbenbart grundløs, og i den efterfølgende samtale med Udlændingestyrelsen [i slutningen af] 2016, har han forklaret, at han er fra Algeriet og udrejse lovligt. Ansøgeren har, efter at have forklaret om sin algeriske baggrund, forklaret divergerende og udbyggende om sit asylmotiv. Ansøgeren har fremlagt en straffedom, hvor han er idømt 6 måneders fængsel for overfald. Det fremgår af dommen bl.a., at sagen er rejst [i sommeren] 2013, men ansøger har i samtalen med Udlændingestyrelsen [i slutningen af] 2016 forklaret, at begivenhederne fandt sted i sommeren 2014. Hertil kommer, at ansøgeren i samtalen med Dansk Flygtningehjælp [i efteråret] 2016 ikke har forklaret om dommen på 6 måneders fængsel, men alene forklaret om en dom på 10 års fængsel, som der ikke har kunnet skaffes nærmere oplysninger om. Ansøgeren har om dommen på 10 års fængsel ved samtalen med Udlændinge-styrelsen [i slutningen af] 2016 forklaret, at han har fået dommen, fordi han er udrejst ulovligt fra Algeriet, men har efterfølgende ved samtalen med Udlændingestyrelsen [i begyndelsen af] 2017 forklaret, at dommen skyldes røveriet, som han ikke har begået. Ansøgerens forklaring er generelt ukonkret om en række centrale spørgsmål og fremstår i det hele som konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet tilsidesætter herefter ansøgerens forklaring. Flygtningenævnet finder på den bag-grund efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til sit hjemland vil være i risiko for konkret, individuel forfølgelse eller for at blive udsat for døds-straf, tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Betingelserne for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, og stk. 2, er derfor ikke opfyldt. Flygt-ningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Alge/2019/5/ajev
