Nævnet omgjorde i februar 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsbor-ger fra Afghanistan. Indrejst i 2000. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Opholdstilladelsen er bort-faldet som følge af udvisning ved dom, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt klageren kan udsendes efter udlændingelovens § 31. Klageren er etnisk usbeker og muslim af religiøs overbevisning fra Taloqan, Afghanistan. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter Taliban og National Islamic Movement of Afghanistan (Junbish) og myndighederne. Til støtte her-for har klageren oplyst, at hans far, [A], var general i Junbish, hvis medlemmer var efterstræbt af Taliban, hvorfor faren udrejste af Afghanistan. I 1999 udrejste også klageren sammen med resten af sin familie til Pakistan som følge af farens konflikt. I 2008 rejste klagerens farbror, [B], tilbage til Sakhar-provinsen i Afghanistan for at hjælpe Junbish, og i 2011, da han var borgmester i en by nær Mazar-e Sharif, opstod der kontroverser mellem ham og lederen af Junbish. Klageren har yderligere henvist til, at farbroren endvidere har en konflikt med de afghanske myndigheder, der ser ham som en trussel mod den siddende præsident. Klageren har anført, at hans konflikter udspringer af, at han har samme efternavn som sin far og farbror og derfor er profileret. Flygtningenævnet lægger i det væsentlige klagerens forklaring til grund, herunder at han har samme – ikke almindelige – efternavn som sin far og farbror, der begge var og er højt profilerede personer i Afghanistan, og som havde konflikter med henholdsvis Taliban, Junbish og myndighederne. Flygtningenævnet finder således sammenfattende, at klageren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, som følge af sit slægtskab med faren og farbroren. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at udlændingelovens § 31, stk. 1 og 2 er til hinder for klagerens udsendelse til Afghanistan. Det følger af udlændingelovens § 10, stk. 3, at en udlænding, der har indrejseforbud, jf. lovens § 32, stk. 1, i forbindelse med en ud-visning efter lovens §§ 22 – 24 eller 25 ikke kan gives opholdstilladelse efter §§ 7 og 8, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler for det. Klageren er tidligere dømt fire gange for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, henholdsvis ved dom [fra efteråret] 2010 med en bøde på 3.000 kr., ved dom [fra foråret] 2016 med fængsel i tre måneder, ved dom [fra ef-teråret] 2018 med fængsel i 30 dage og betinget udvisning, og ved dom [fra foråret] 2019 med fængsel i fire måneder samt udvisning med indrejseforbud i seks år. Bestemmelsen om udvisning blev stadfæstet af Østre Landsret. Klageren har opholdt sig i Danmark siden 2000. Hans familie-mæssige relationer i Danmark består af en bror og en faster. Hans far bor i Norge. Han har gennem-ført 9. klasse, men har ikke gennemført eller påbegyndt en uddannelse. Han har ikke tilknytning til arbejdsmarkedet. Efter oplysningerne om karakteren af den begåede kriminalitet, herunder at der er tale om gentagne overtrædelser af lov om euforiserende stoffer, der har ført til først en betinget ud-visning og derefter en udvisning med indrejseforbud i seks år, og hvorefter klageren må betragtes som en fare for samfundet, sammenholdt med oplysningerne om hans personlige forhold, finder Flygtningenævnet, at der ikke foreligger sådanne særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, som taler for, at klageren kan meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7. En udelukkelse vurderes herunder ikke at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Flygtningenævnet finder herefter, at klageren er udelukket fra at opnå opholdstilladelse i Danmark, jf. udlændingelovens § 10, stk. 3.” afgh/2020/8/imbs
