Nævnet omgjorde i januar 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan, således at han fortsat har opholdstilladelse jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Indrejst i 2011.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk pashtun fra [by], […], Nangarhar-provisen, Afghanistan. Klageren har ikke væ-ret medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af klagerens asylsag, at han som asylmotiv har henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af Taliban, idet hans far arbejdede for de amerikanske styrker. Klagerens familie modtog et trusselbrev fra Taliban omkring en måned inden klagerens udrejse, hvori der stod, at det ville gå ud over hele familien, såfremt klagerens far ikke stoppede med at arbejde for amerikanerne. Klagerens familie blev opsøgt to gange af Taliban, og den sidste gang – omkring fire dage før klagerens udrejse – blev familiens bopæl angrebet af Taliban, hvor klagerens stedmor, søster og bror blev slået ihjel, mens klagerens far forsvandt. Klageren havde ikke selv været til stede, idet han var i skole sammen med sin lillebror. Klagernes morbror arrangerede herefter udrejsen for klageren og klagerens lillebror, hvorefter de sammen udrejste af Afghanistan, men blev adskilt undervejs. Ud-lændingestyrelsen meddelte den [primo] 2012 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Det fremgår af Udlændingestyrelsens tilladelsesresolution af [primo] 2012, at klagerens forklaring ikke kunne afvises, idet han – henset til sin på daværende tidspunkt unge alder – havde forklaret sammenhængende, samstemmende og troværdigt om sin konflikt. Af Udlændingestyrel-sens afgørelse af [primo] 2019 om nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse fremgår, at Udlændingestyrelsen ikke kan lægge klagerens forklaring til grund, hvorved Udlændingestyrelsen blandt andet har lagt vægt på, at klageren har forklaret forskelligt om modtagelsen af trusselsbrevet fra Taliban, herunder tidspunktet, måden hvorpå det blev afleveret, og om klageren var bekendt med indholdet i brevet. Udlændingestyrelsen har endvidere lagt vægt på, at klageren har forklaret forskelligt om, hvem der blev slået ihjel i forbindelse med Talibans angreb på familiens bopæl, og hvorfra klageren blev bekendt med angrebet. Udlændingestyrelsen har endeligt lagt vægt på, at klageren har vedkendt sig en Facebook-profil under navnet ’[…]’, og at klageren efterfølgende har ændret profilnavnet til ’[…]’ og har fjernet sit venskab til profilen ’[…]’, der ifølge klagerens forklaring skulle være en dreng, han havde mødt i Grækenland på vej til Danmark. Udlændingesty-relsen besluttede [primo] 2019 på den baggrund ikke at forlænge klagerens opholdstilladelse, idet klageren havde opnået opholdstilladelsen ved svig, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 2, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Flygtningenævnet bemærker, at klageren var 13 år, da han første gang under den oprindelige asylsag deltog i samtalen med Udlændingestyrelsen [primo] 2012, og at der forløb mere end seks år, forinden klageren på ny afgav forklaring til Udlændingesty-relsen under forlængelsessamtalen [efteråret] 2018. Flygtningenævnet finder, at klageren har afgivet en sammenhængende og troværdig forklaring om konflikten, der førte til hans udrejse fra Afghani-stan, og at han endvidere troværdigt har kunnet redegøre for uoverensstemmelser i de to forklarin-ger, der i øvrigt i det væsentlige er samstemmende. Det indgår i den forbindelse i Flygtningenæv-nets vurdering, at klagerens forklaringer om konflikten er afgivet på baggrund af forhold, som kla-geren har fået fortalt og ikke selv har oplevet. På denne baggrund finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering, at karakteren af forekommende divergenser sammenholdt med den forløbne tid mellem forklaringer og klagerens alder på tidspunktet for hans første samtale med Udlændingesty-relsen, at der ikke er grundlag for at anse det for godtgjort af udlændingemyndighederne, at klage-ren har afgivet bevidst urigtige oplysninger og som følge heraf ved svig har opnået opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse af [primo] 2019, således at klageren fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Der er fortsat ikke grundlag for at meddele opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” Afgh/2020/7/cabv
